Politiet advarer mod tricktyve

2. juni 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag slog tricktyve til i Verenas tøjbutik i Nordborg. En mand afledte ekspedientens opmærksomhed, imens en anden stjal 1.900 kr. fra kassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Gråsten havde to butikker besøg af et par, der købte nogle småting og betalte med en 1.000 kr. Da de fik penge tilbage forsøgte de at skabe forvirring ved at bede om at få byttepengene vekslet for på den måde at snyde sig til flere penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes heldigvis ikke i nogen af butikkerne.

“Vi tror de vil forsøge andre steder og derfor vil vi gerne advare om parret og opfordre butikkerne til at være ekstra opmærksomme”, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.

Manden er østeuropæisk, ca. 28-32 år gammel, ca. 165-167 cm. Høj og kraftig af bygning. Han var lys i huden, havde kort sort hår og et rundt hoved.

Kvinden beskrives som 24-26 år gammel og ca. 165-167 cm høj. Hun var spinkel af bygning, brun i huden og havde langt sort hår med en fletning i nakken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinde stjal i Bilka

En 28-årig kvinde havde mandag aften valgt sig en trøje, diverse make-up, to par sko og en parfume. Det tog hun med sig gennem kasselinjen men uden at betale..

Artiklen fortsætter under annoncen

Det så personalet og de tilbageholdt kvinden, indtil politiet kom frem.

Nu kan hun se frem til en klækkelig bøde.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...