Politiet advarer: Unge kan være ‘muldyr’ for kriminelle

6. oktober 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer forældrene til at være opmærksomme på deres børns adfærd med hensyn til MobilePay.

Opfordringen kommer i en pressemeddelelse efter den foreløbig første sag i politikredsen i år, hvor en ung mand – bevidst eller ubevist – har stillet sin konto til rådighed og dermed er kommet til at fungere som såkaldt muldyr i forbindelse med hvidvask af illegalt erhvervede penge.

Hændelsesforløbet kendes også fra andre politikredse. Og muldyrene gør det muligt for kriminelle at sløre overførsler af beløb i forbindelse med bedrageri på nettet – og i sidste ende at få pengene udbetalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Franarres oplysninger

Det gælder for eksempel sager, hvor en borger har fået franarret sine bankkonto- og NemID-oplysninger, og hvor der derefter bliver hævet store beløb. Muldyrene står som modtagere af pengene, som de så hæver kontant til de kriminelle.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan ikke kommentere den aktuelle sag yderligere, da der er tale om en verserende sag. Men vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion fremhæver, at større børn samt unge kan risikere at blive muldyr, selvom de tror, at de blot gør en god gerning for andre. Det viser sager fra andre politikredse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er ingen tvivl om, at nogle unge har handlet i god tro. De er i nattelivet blevet kontaktet af en person, der har fortalt, at vedkommende har glemt sit dankort. Man aftaler så, at vedkommende overfører et beløb til den unges MobilePay, hvorefter den unge hæver for personen i en dankortautomat. Og som tak får man et mindre beløb for sin ulejlighed”, forklarer Chr. Østergård.

“Det lyder ganske uskyldigt og hjælpsomt. Men den unge har nu gjort sig skyldig i hvidvask, hvor strafferammen typisk er op til halvandet års fængsel. Og vedkommende risikerer en plet på straffeattesten. Så vi opfordrer kraftigt til, at man er kritisk, hvis man får sådanne henvendelser, og at forældrene også er opmærksomme på, at situationen kan opstå”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet opfordrer konkret forældrene til at aftale med deres pengeinstitut, hvor store beløb, der ad gangen kan hæves på deres børns MobilePay.

Fakta om muldyr

Et muldyr er en person, der overfører illegalt erhvervede penge eller pakker mellem forskellige pengekonti eller personer. Muldyret kan både være uvidende eller vidende om det ulovlige formål, og gøre det gratis eller mod betaling.

Den illegale handling kan være:

At man hæver kontanter i en hæveautomat, efter at svindleren har overført penge til den unge, for eksempel gennem et stjålet betalingskort

Artiklen fortsætter under annoncen

At man stiller sin konto til rådighed og dermed hjælper svindleren med at overføre penge, som ikke tilhører svindleren

At man låner sit NemID ud til at foretage en transaktion

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...