Politiet fiskede unges knive

Arkivfoto

Arkivfoto

4. september 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til torsdag var de mange knives nat i Sønderborg  – i hvert fald fandt politiet en del knive og andre våben ved flere ransagninger.

Kl. 00:25 blev en personbil standset på Asylvej ud for VUC i Sønderborg. I bilen sad den 24-årige fører og en 22-årig mand – begge fra Sønderborg.

Politiet kiggede nærmere i bilen og under førersædet blev der fundet en 25 cm. lang kniv. Et andet sted i bilen blev der fundet 2 gram hash. Kniven tilhører føreren, men hashen ville ingen kendes ved. Begge dele blev beslaglagt af politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 01:45 blev en bil standset på Sdr. Landevej. I bilen sad, udover den 26-årige fører fra Nordborg, også en 18-årig mand og en 22-årig pige. Den 18-årige var tydeligt påvirket af hash og derfor kiggede politiet kiggede derfor grundigt indenfor i bilen og visiterede passagerene. På den 18-årige fandt politiet en foldekniv. I en lommen på en jakke, der lå i bilen, blev der fundet en butterflykniv. I den 26-åriges sokker fandt politiet desuden en kastekniv med en klinge på 8,5 cm. Yderligere blev der fundet en kraftig slangebøsse med jernkugler og et baseballbat i aluminium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen ville fortælle hvad våbnene skulle have været brugt til – men nu ligger de hos politiet.

Kl. 02:10 traf politiet en 35-årig mand på Brandtsgade i Sønderborg. Manden var påvirket af hash og blev derfor visiteret. Politiet fandt yderligere et gram hash og en ulovlig foldekniv.

  • Der er flere sigtelser for overtrædelse af narkotika- og våbenlovgivningen på vej, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.
4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...