Politiet leder stadig efter 13-årig sønderjysk pige

5. november 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 13-årig pige, som har været efterlyst siden mandag eftermiddag, er endnu ikke fundet.

Det oplyser vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi tirsdag morgen til fyens.dk.

Politiet har natten til tirsdag ledt med både hunde og en drone i forsøget på at finde pigen, som mandag eftermiddag gik fra Odense Universitetshospital, hvor hun er i behandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet mente, at hun kunne være søgt mod Sønderjylland, som hun kommer fra.

Det skrev SønderborgNYT mandag.

Politiet har blandt andet søgt efter pigen i Tusindårsskoven, langs med Odense Å og langs jernbanesporene i Odense.

Eftersøgningen fortsætter tirsdag, oplyser politiet.

Den 13-årige pige beskrives som 150 centimeter høj og meget tynd. Hun er dansk af udseende og har mørkt, langt hår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun var iført en hvid sweater, mørke bukser og sorte sko af mærket Nike, da hun forlod hospitalet.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...