Politiet: Syv-årig uden alvorlige skader efter trafikuheld

Arkivfoto
Arkivfoto
17. november 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En syvårig dreng brækkede blandt andet kravebenet, men fik ingen alvorlige skader, da han søndag eftermiddag var involveret i et trafikuheld på omfartsvejen i Sønderborg.

Uheldet skete, da en bil kom over i den forkerte kørebane og ramte den bil, som drengen var passager i.

– Føreren af bilen forsøger at undvige ved at dreje til højre, men den modkørende rammer bilen ved bagsædet, hvor drengen sidder, siger Jacob Andersen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter sammenstødet bliver drengen fløjet til sygehuset i Flensborg.

– Men her kan man heldigvis konstatere, at han ikke er kommet så alvorligt til skade som først antaget, fortæller vagtchefen.

Drengen var den eneste af de involverede, der kom til skade. I hans bil var der to voksne og to børn, mens der var en voksen og tre børn i den anden bil.

Føreren af bilen, der kom over i den forkerte kørebane, har til politiet forklaret, at han blev distraheret af sin ene datter, der sad ved siden af ham på forsædet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hun siger noget til ham, og han ser på hende, da han svarer. Da han igen kigger ud ad forruden, er han kommet over i den forkerte kørebane, forklarer vagtchefen.

Politiet oplyste i første omgang, at drengen var otte år, men det bliver han først om nogle dage.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...