Visse områder på Als kan blive berørt, hvis miljøministerens forslag om en lavere grænseværdi for nitrat i drikkevandet bliver vedtaget. Flere undersøgelser har peget på en mulig sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft, og det kan få konsekvenser lokalt. Det kunne SønderborgNYT fortælle mandag morgen.
SønderborgNYT har derfor rakt ud til de to udvalgsformænd med det politiske ansvar for henholdsvis sundhed og miljø i Sønderborg Kommune: Socialdemokratiets Didde Lauritzen, formand for Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, og Enhedslistens Asger Romme Andersen, formand for Natur, Klima & Miljøudvalget.
De peger på, at indsatsen mod nitrat allerede er en del af den eksisterende plan for grundvandsbeskyttelse på Als.
”For alle vandværkerne på Als gælder det, at de overvåger udviklingen på nitrat i grundvandet og laver aftaler med landmænd, hvis der viser sig stigende nitrat-niveauer i drikkevandet. De nye anbefalinger om langt lavere grænseværdier for nitrat i drikkevandet kalder dog på, at vi øger indsatsen for at beskytte vores drikkevand”.
Ifølge de to udvalgsformænd skærper forskningen kun behovet for at handle. Når der samtidig er påvist en sammenhæng mellem højt nitratindhold i drikkevand og forekomsten af tarmkræft, er det ikke noget, man kan sidde overhørig.
”Det er klart, at det blot bekræfter og skærper behovet for både at beskytte vores drikkevand og derigennem vores sundhed”, siger Didde Lauritzen og Asger Romme Andersen.
De afviser dog, at der lokalt skal igangsættes særskilte undersøgelser, hvor nitratniveauer i drikkevandet holdes op mod registrerede tilfælde af tyk- og endetarmskræft.
”Vi ser ikke grund til at lave yderligere lokale undersøgelser af sammenfald mellem nitrat-niveauer og kræft-tilfælde. Den forskning, der ligger bag, stammer fra et stort dansk populationsstudie, og der er efterhånden en del valid forskning, der bekræfter sammenhængen. Derfor giver det efter vores mening ikke mening at igangsætte yderligere lokale afdækninger og undersøgelser af niveauer og sammenhæng. Det er veldokumenteret”.
I stedet bør kræfterne bruges på forebyggelse, understreger de to udvalgsformænd:
”Det, der giver mening, er, at vi igangsætter tiltag og handlinger, som beskytter drikkevandet og hindrer de tilfælde af colorektalcancer, som kan forebygges ved at sænke indholdet af nitrat. Vi stoler på eksperternes vurdering af, hvor grænseværdierne bør ligge, og miljøministerens ord om, at han hurtigst muligt vil indrette lovgivningen efter fagkundskabens anbefalinger”, siger Didde Lauritzen og Asger Romme Andersen.
Bliver den nye grænseværdi en realitet, kan det betyde, at drikkevandet i en række områder på Als skal renses for nitrat og det er en bekostelig affære. I Aalborg, som er blandt de områder i Danmark med et meget højt indhold af nitrat i drikkevandet, har byrådet netop besluttet at igangsætte rensning. Her lyder regningen på omkring 1.000 kroner pr. husstand i gennemsnit.
Men en tilsvarende løsning er ikke på bordet, fastslår de to udvalgsformænd.
”Vi vil meget hellere beskytte vores grundvand mod forurening, end at vente på, at det bliver forurenet og så bruge forbrugernes penge på at rense vandet bagefter. I vores konstitueringsaftale har vi indskrevet, at beskyttelsen af vores drikkevand er en helt afgørende opgave. Så vi må reagere, når vi får at vide, at truslen fra nitrat mod vores drikkevand er så alvorlig, som den er”.
I løbet af 2026 forventer kommunen at have beskyttet de boringsnære beskyttelsesområder. Spørgsmålet er dog, om det er tilstrækkeligt.
”Der kan for eksempel være behov for at se på en bredere sikring af områder med grundvandsdannelse, især områder med høj grundvandsdannelse og lav transporttid til drikkevandsboringerne, for at kunne beskytte drikkevandet mod nitratforureningen”, siger Didde Lauritzen og Asger Romme Andersen.
Begge ser nu frem til, at lovgivningen bliver tilpasset i tråd med fagfolkenes anbefalinger.
”Indtil da vil vi tage det op i byrådets fagudvalg og med vores samarbejdspartnere i Vandsamarbejdet og Den Lokale Trepart, hvad situationen kalder på fra vores side”, siger Didde Lauritzen og Asger Romme Andersen til SønderborgNYT.
I området omkring Notmark og Almsted er der målt 32 mg/l nitrat i drikkevandet og dermed det sted i kommunen med mest nitrat i drikkevandet. Det er fortsat under den gældende grænseværdi, men hvis den nye anbefalede grænse på 6 mg/l bliver indført, vil det kræve rensning af vandet.
På den sydlige del af Als – i en linje fra Mintebjerg til Kettingskov og videre sydover – ligger nitratindholdet generelt mellem 6,14 mg/l og 11 mg/l. Tallet stiger, jo længere sydpå man kommer og her vil drikkevandet også skulle renses, hvis den nye grænseværdi indføres.
