Praktik-event på SDU i Odense og Sønderborg – op til 1450 studerende deltager

1. november 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

1400 studerende fra Det Tekniske Fakultet i Odense og Sønderborg møder rekordmange virksomheder i det første fysiske praktik-event i halvandet år på SDU – målet er en praktikplads, men for firmaerne handler det også om rekruttering og branding.

”Da jeg var i praktik, havde jeg mine egne projekter, hvor jeg stod for kundekontakten og fik masser af ansvar”.

Det siger 24-årige Anthon Devantier Buch, som i foråret 2020 var i praktik i Odense-virksomheden Odense Maritime Technology, OMT, som del af sin uddannelse som maskiningeniør på SDU.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden er han blevet ansat hos OMT og tirsdag er han tilbage på SDU som repræsentant for OMT, når ingeniørfirmaet sammen med 113 andre virksomheder forsøger at finde studerende til praktik- og projektophold. I Sønderborg deltager 34 virksomheder.

Det er første gang i halvandet år, at der igen er fysisk fremmøde på campus i Odense og Sønderborg, hvor Det Tekniske Fakultet venter et rekordstort fremmøde af både virksomheder og studerende, skriver SDU.

”Vi oplever en meget stor interesse for at være med fysisk igen, efter at vi har afholdt de sidste to omgange Praktik og Projektdag i Odense og Student Collaboration Day i Sønderborg online. Vi har taget alle lokaler i brug for at få plads til alle”, siger Lone Søvad Madsen, TEK Innovation i Odense.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt ventes 1100 studerende i Odense og 200 ingeniørstuderende i Sønderborg at deltage tirsdag og onsdag, hvor også op mod 150 studerende fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter deltager.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...