Privatskolen Als runder skoleåret af

27. juni 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var forældre, børn og medarbejdere samlet i skolegården på Privatskolen Als, hvor der blandt andet blev hilst på to af fire nye lærere, som begynder på skolen til august.

“Jeg er lige blevet færdig med min uddannelse, så jeg skal i gang med at samle erfaringer. Når jeg søgte job på Privatskolen Als, så skyldes det, at det er en skole, som jeg kun har hørt godt om”, siger Rikke Alnor Andersen til SønderborgNYT.

Hendes kommende kollega, Lars Brock Larsen, kommer fra folkeskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er glad for nye udfordringer og glæder mig til at prøve kræfter med Privatskolen Als. Jeg kommer jo fra folkeskolen og forestiller mig, jeg flytter fra et tankskib og over i en speedbåd, der er meget lettere at manøvrere”, siger Lars Brock Larsen.

Masser af fremgang

Det går på alle måder godt for Privatskolen Als og skoleleder Morten Asmussen ser med glæde tilbage på året, der gik.

“Vi har været travlt optaget med den kommende udvidelse af skolen. Det var mange forberedelser og det glæder mig, vi fik så god opbakning fra alle forældrene”, siger Morten Asmussen til SønderborgNYT. Overfor skolen er der nu en byggeplads og det er spændende for Privatskolen Als’ medarbejdere og forældre at følge med i byggeprocessen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ser tilbage på et skoleår, hvor vi kan glæde os over et godt samarbejde med en lokal arkitekt, som har tegnet vores udvidelse, vi glæder os over et godt samarbejde med en anden lokal virksomhed om kommunikation og også med kommunen”, siger skolelederen.

Privatskolen Als’ åbnede dørene for de første elever for 31 år siden.

“Og nu gør vi rammerne bedre.

Elever med karakter

Onsdag aften sagde Privatskolen Als farvel til elever fra 9. klasse og også fra 10.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er fornuftige elever, som vi er stolte af at sende videre. Langt de fleste tager i gymnasiet og andre har valgt andre veje”, siger Morten Asmussen.

Målsætningen for Privatskolen Als er, at alle elever bliver bedre.

“Jeg synes, vi har leveret. Afgangsklasserne fik gode karakterer. Men endnu vigtigere er, at de også har fået karakter”, siger skolelederen.

Kun få pladser

Forældre, som gerne vil have deres barn i Privatskolen Als, skal selv opsøge skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og på 5.-6- og 7. klassetrin er der kun én plads i hver årgang, så det er om at være hurtig”, siger Morten Asmussen.

Fremgangen i elevtallet gør, at skolen har ansat fire nye lærere, hvor Rikke Alnor Andersen og Lars Brock Larsen udgør halvdelen.

Herlig sommerfest

Privatskolens bestyrelsesformand, Sven Jensen, er glad for, at rigtigt mange forældre er kommet til sommerfest. De alle har aftensmaden med til sig selv og deres barn eller børn, så der kan hygges ved bordene i et telt eller skolens gård.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her på Privatskolen Als har vi en forventning om, at forældrene kommer, når der er arrangementer – og det gør de”, siger Sven Jensen.

Sammen med den øvrige bestyrelse og skolens ledelse har Sven Jensen haft et spændende år med optakten til beslutningen om at købe en grund og få sat gang i en udvidelse af skolen.

“Men nu kan vi alle – børn, lærere, forældre, skoleledelse og bestyrelse se frem til ferie – og så møder vi friske igen til august.

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...