Råd, grin og genkendelse i overgangsalderen på Sønderborg Teater

Annamette Fuhrmann inviterer til ærlig snak og råd om overgangsalderen

Arkivfoto: Sissel Vinther

Annamette Fuhrmann inviterer til ærlig snak og råd om overgangsalderen

Arkivfoto: Sissel Vinther

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Annamette Fuhrmann inviterer til en underholdende og inspirerende aften for dem, der har akut brug for hjælp til at komme igennem overgangsalderen. Det sker mandag den 27. april på Sønderborg Teater.

Annamette Fuhrmann har manglet information, åbenhed og viden om en del af kvinders liv, som kan påvirke kvinder i mange år, og hun har været vred over manglende hjælp fra læger, manglende forståelse fra omgangskredsen og hendes egen afmagt.

Derfor har hun samlet sine allerbedste råd, erfaringer og tåkrummende anekdoter, som hun deler ud af på denne aften. Hun vil komme ind på, hvorfor vi ikke taler mere om overgangsalderen, hvad hun selv gerne ville have vidst før overgangsalderen, og hvad der sker med hjernen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun vil mødes med publikum og finde gensidig inspiration til at tackle noget, der rammer halvdelen af verdens befolkning, mens hun deler sine 10 bud til overgangsalderen, taler om at sige farvel til tabuet og byder på fællessang.

Annamette Fuhrmann står bag den populære Instagram-profil @fuhrmannshedetur, hvor hun deler alt om overgangsalderen – både det alvorlige, det triste, det skæve og de sjove sider – og så er hun journalist, radiovært og forfatter.

Arrangementet finder sted mandag den 27. april 2026 klokken 19:00 på Sønderborg Teater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...