Reformen kan udsætte tidligere start på tyskundervisning

14. august 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

De færreste skoler i grænseregionen har valgt at begynde tyskundervisningen tidligere end 5. klasse. Det er kun Kollund Skole, der arbejder på at begynde på tysk i 3. klasse eller endda endnu tidligere. Hvornår, tyskundervisningen begynder, er op til skolerne selv, skriver Flensborg Avis.skole

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er op til de enkelte folkeskoler at beslutte, hvornår de vil begynde med tysk-undervisningen, så længe det i hvert fald tilbydes fra 5. klasse. Det kræver ikke godkendelse fra kommunen, hvis man vil begynde noget før, siger Jens Erik Henriksen, der er konsulent for Sønderborg Kommunes folkeskoleafdeling.

Han mener også, at skolerne er udfordret nok med den nye skolereform, og han gætter på, at der nok går et par år før nogle af skolerne begynder at tilbyde tidligere tyskundervisning.