Regionsrådsvalg: Socialdemokraterne stiller med to lokale kandidater

27. marts 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

I Socialdemokratiet Sønderborgkredsen skrider valgforberedelserne godt fremad, nu også med kandidater til regionsvalget.

Coronarestriktionerne generer også her det politiske arbejde, men nu kan vi præsentere de to kandidater, der skal forsøge at leve op til det flotte valgresultat i 2017, hvor Sønderborgkredsen sikrede sig andenpladsen på den socialdemokratiske liste i Region Syddanmark, skriver Sønderborgkredsen i en pressemeddelelse.

Vi satser bestemt på at fastholde tilslutningen og gerne øge stemmetallet yderligere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Jette Damsø Henriksen og Jørn Lehmann Petersen stiller vi med et rigtig godt hold.

Der er tale om to kandidater, en garvet politiker og en ny kvinde. Aldersmæssigt er der en rigtig god balance, med en erfaren mand og så en yngre kvinde, der er klar til at tage over.

Vi stiller med to rigtigt gode kandidater.

Jette Damsøe Henriksen vil arbejde for:

Arbejdsmiljø for personalet på Regionens arbejdspladser.

Styrkelse af Regionens specialinstitutioner.

Sikre specialiserede tilbud til borgere med sjældne handicaps

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejde for et fornuftig brug af frivillige i regionen.

Arbejde for mere forskning.

”Jeg havde meget tidligt bedt partiorganisationen om at finde en yngre kandidat til den første af Sønderborgkredsens to pladser på den samlede liste til regionrådsvalg 2021. Det var derfor en stor glæde for mig, da Jette Damsø Johansen sagde ja til at opstille. Jeg er sikker på, at Sønderborg med Jette på 3. pladsen af den samlede liste vil få en stærk fremadrettet repræsentant i Regionsrådet”, siger Jørn Lehmann Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg stiller selv op på den andenplads, det vil sige som nummer 21 på den samlede liste. Årsagen er, at jeg gerne vil afslutte nogle af de opgaver vi har sat i gang, især rensningen ved Himmarks Strand, Kærgaard Klitplantage og i Grindsted, således at tre af Danmarks store generationsforureninger bliver renset op. Men også fordi jeg ønsker at støtte Jette i det fremadrettede arbejde. Så jeg ser frem til, at Sønderborgkredsen igen kan blive repræsenteret med to socialdemokrater i regionsrådet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fortsat lang tid til valget, men kandidaterne er i arbejdstøjet og glæder sig til en forhåbentlig fair valgkamp.

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...