Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op.
TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5.
Karaktergennemsnittet skal gælde for at komme ind på de almene gymnasier og HHX.
”Jo højere gennemsnit des flere bliver sorteret fra og det gør, at de svage ikke kan komme ind. Der kigges ikke på elevens sociale baggrund og det gør betyder, at overlægens datter ikke kommer til at møde kioskejerens søn. Altså styrker det uligheden”, siger Ole Kamp Hansen til SønderborgNYT.
Det er typisk unge fra akademikerhjem, som får de høje karakterer, men der er i dag elever, som tager en studentereksamen uden at de havde 6 i snit med sig fra folkeskolen.
”Vi har held med at flytte elever, som kommer fra ikke-boglige hjem og får stimuleret dem”, siger rektoren og fortsætter:
”En anden slags ulighed, der følger med, det er, at det oftest er piger, som har de høje karakterer i folkeskolen. Drenge er langsommere startere og mange af dem vil så aldrig få mulighed for at komme i gymnasiet”.
Ole Kamp Hansen fortællere videre, at regeringen har hentet inspiration i Schweiz og i Norge.
”I Schweiz er der hård konkurrence om pladserne i gymnasierne og mange forældre køber ekstra undervisning til deres børn og igen er det med til at styrke uligheden. Norge er det som i Schweiz og det er jo lidt overraskende i et skandinavisk land med en socialdemokratisk regering”.
”Vore skoler er et spejl for samfundet”,


















