Retten: Sygeplejerske og sosu-assistent lod livløs mand ligge

8. august 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

retten2En sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent er tiltalt for at have udvist grov skødesløshed i forbindelse med en borgers død.

Det skriver politiets anklager Rikke Brændgaard-Nielsen i en meget kortfattet pressemeddelelse udsendt i dag fredag kl. 15.34. Hun har efterfølgende ikke været mulig at træffe for yderligere informationer eller kommentarer, da hun er taget på weekend. Ingen andre i Syd- og Sønderjyllands Politi kan give oplysninger om sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I januar 2014 fandt de manden liggende livløs med ansigtet nedad i en havedam.retten

Anklager, Rikke Brændgaard-Nielsen, ønsker ifølge DR Syd ikke at kommentere sagen, før den er indledt mandag.

De er tiltalt for at have undladt at trække ham op og undersøge ham for livstegn og for ikke at iværksætte genoplivning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen er berammet ved retten i Sønderborg mandag den 10. august.

Pressemeddelelsen giver ingen andre informationer.

Ifølge DR Syd viser anklageskriftet, at manden den 14. januar mellem klokken 18.05 og klokken 18.35 blev fundet liggende med ansigtet nedad i en havedam på en adresse i Stolbro ved Nordborg.

Kvinderne er tiltalt til straf for overtrædelse af “lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed”. Det fremgår af anklageskriftet, at kvinderne skulle have “udvist grovere eller gentagen skødesløshed i udøvelse af deres virksomhed”.

Artiklen fortsætter under annoncen