Rigtigt mange var til Åbent Hus på SDU og Erhvervsakademiet

26. februar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Selvom SDU og Erhvervsakademi SydVest skulle konkurrere med et strålende solskinsvejr, så blev lørdagens Åbent Hus en stor succes for de to uddannelsesinstitutioner.

“Det er gået langt over forventet. Folk i alderen fra tre til 93 år er strømmet til, så vi er rigtig godt tilfredse”, siger afdelingsleder for SDU Studieservice i Sønderborg og Flensborg, Per Boisen.

Han bakkes op af EASVs campuschef, Jesper M. Axelsen:

“Det har været en sand fornøjelse at holde et ’rigtigt’ åbent hus igen, hvor folk kan møde frem og fornemme atmosfæren på Alsion. Og så vil jeg gerne rose samarbejdet med SDU. Det er en fryd, at vi kan samarbejde på tværs i bestræbelserne på at trække så mange studerende som muligt til Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

På dagen kunne unge, som står med overvejelser i forbindelse med deres kommende studievalg, høre om uddannelsernes indhold, fremtidsmuligheder og om hverdagen som studerende. Endvidere kunne de blive klogere på udlandsophold, studieboliger, hvordan du bliver optaget og meget mere.

“Og der er også kommet unge helt fra Ikast, Sjælland og en enkelt havde taget turen helt fra Italien”, siger en studievejleder til SønderborgNYT.

En studerende fortæller, at det er rigtigt godt at studere på SDU i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skyldes at klasserne er små. Vi er vel omkring tyve studerende i hver og det gør, at underviserne har tid til den enkelte”, siger den studerende og tilføjer, at på SDU i Sønderborg, der er danskerne i undertal. Han gætter på, de studerende har omkring 15 forskellige nationaliteter

De uddannelsessøgende unge fik også rundvisninger med studerende og på den måde se rammerne om deres måske kommende studieliv. Endelig fik de mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de måtte ha’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

 

 

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...