Ringriderfesten henter Hugo A til årets Tattoo Show

Efter X Factor triumfen er Hugo A klar til Tattoo Show

Arkivfoto: Michael Kjær

Efter X Factor triumfen er Hugo A klar til Tattoo Show

Arkivfoto: Michael Kjær

21. maj 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg får endnu en anledning til at hylde byens nyeste musikstjerne, når Hugo A indtager scenen ved Det Internationale Tattoo Show under Ringriderfesten, hvor han skal optræde med to numre foran publikum i Sydjysk Sparekasse Skansen den 12. juli.

For mange sønderborgere har Hugo As rejse gennem X Factor været fulgt tæt uge efter uge, og nu bliver succesen en del af en af byens mest traditionsrige begivenheder.

Derfor vækker det også begejstring hos Ringriderfesten, at den nykårede X Factor-vinder bliver en del af årets program.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hele Sønderborg har fulgt Hugo A gennem X Factor med stor opbakning og stolthed. Derfor glæder det os utrolig meget, at han bliver en del af årets Tattoo Show. Det bliver en særlig oplevelse at se og høre en lokal kunstner, som på kort tid har samlet så mange mennesker omkring sig”, siger Jeppe Knutz, formand for Arrangementskomiteen ved Ringriderfesten.

Det Internationale Tattoo Show har gennem flere år været en fast del af Ringriderfesten og samler både danske og internationale militærorkestre, bygarder og musikere. Arrangementet er kendt for store musikalske oplevelser og stærke traditioner – og i år får publikum altså også mulighed for at opleve et af landets mest omtalte nye musiknavne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Ringriderfesten forventer man, at Hugo As optræden bliver blandt de øjeblikke, publikum vil tage med sig fra årets show.

“Ringriderfesten handler om fællesskab, traditioner og store oplevelser. Når vi samtidig kan sætte fokus på et lokalt talent, som har opnået noget helt særligt, så giver det ekstra værdi. Vi glæder os til at mærke stemningen, når Hugo A går på scenen foran publikum i Sydjysk Sparekasse Skansen”, siger Jeppe Knutz.

At få den lokale X Factor-vinder på plakaten bliver samtidig set som en markering af den stolthed, mange i området har følt gennem foråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er stolte over, at Hugo A har sagt ja til at være med. Det bliver en fejring af talent, fællesskab og den lokale stolthed”, slutter Jeppe Knutz, formand for Arrangementskomiteen.

Det Internationale Tattoo Show finder sted søndag den 12. juli 2026 i Sydjysk Sparekasse Skansen som en del af Ringriderfesten. Billetter kan købes via Billetnet.

10. juli 2026 Ringriderfesten, Sønderborg

Glade børn fylder Børneland fra første dag

10. juli 2026 Ringriderfesten

Børneland slog fredag dørene op til tre dage med leg, musik og aktiviteter på Ringriderpladsen, og allerede fra åbningen gik børnene på opdagelse mellem ponyer, ringridning og de mange ting, der kunne prøves på pladsen. Femårige Arthur var taget fra Høruphav til Ringriderfesten sammen med sin mor, Sandra Frandsen. Han har været med, siden han […]

Læs mere...