Rullende team rådgiver forældre om deres barns trivsel og udvikling

20. november 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Forældre til børn i dagtilbud eller skole kan nu benytte sig af et nyt rådgivningstilbud. Cirka en gang om måneden får alle kommunens børneinstitutioner og skoler besøg af et tværfagligt team, hvor forældre kan få rådgivning om det enkelte barns trivsel og udvikling.

Som forældre kan det være svært at vide, hvad man skal gøre, når lille Ellen har svært ved at falde i søvn, når Mads ofte har ondt i maven, når han skal afsted i skole, eller når storesøster Karla pludselig bliver teenager på den virkelig udfordrende måde. Listen af problemstillinger, der kan opstå omkring et barn eller i familien er uendelig, og intet problem er for stort eller for småt at komme med til det tværfaglige team. Nu er det nemlig blevet nemmere som forældre at få hjælp fra kommunens professionelle fagpersonale, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cirka en gang i måneden har kommunens vuggestuer, børnehaver og skoler et tværfagligt rul, hvor et team bestående af sundhedsplejersker, familierådgivere og psykologer samt Ungdomsuddannelsesvejledere i udskolingen kommer på besøg. Teamet er tilgængeligt i den institution, barnet er tilknyttet, og forældre kan frit benytte sig af muligheden for åben rådgivning. “Det tværfaglige rul” gik i gang fra august i år.

”Det giver et kæmpe løft i kvaliteten, at en problemstilling bliver set på af et team sammensat af forskellige fagligheder på en gang. Hvis et barn fx har ondt i maven, så kan det både skyldes fysiske og psykiske udfordringer, forhold i hjemmet eller institutionen eller noget helt tredje. Det tværfaglige rul er en hjælp til de forældre, der oplever udfordringer i familielivet. Ved at se på problemet fra flere sider med det samme, kan vi hurtigere komme frem til, hvad der kan hjælpe barnet og få det iværksat”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det tværfaglige rul” er en del af Helhedsplanen for kvalitet i dagtilbud og skole og understøtter et ønske om at styrke samarbejdet og kvalificere anvendelsen af den samlede viden i organisationen på tværs af fagområder. Formålet er blandt andet at sikre den rette hjælp samt helhedsorienterede indsatser til gavn for det enkelte barn og familie.

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...