Ruth Malle har været 25 år i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter

21. marts 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. april har Ruth Malle været leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter gennem hele 25 år. Og ikke mindst

Ruth Malle tager sig rigtigt godt af kriseramte, af sine medarbejdere og af alle de frivillige, udvikler steder, søger fonde og laver kurser plus alt det løse.

Ruth Malle tager sig rigtigt godt af kriseramte, af sine medarbejdere og af alle de frivillige, udvikler stedet, søger fonde og laver kurser plus alt det løse.

Artiklen fortsætter under annoncen

takket være hende, så har Sønderborg i dag det mest moderne Kvinde- og Krisecenter i hele landet. Et moderne Kvinde og Krisecenter er sted, hvor den nyeste viden altid er i spil – og i Sønderborg er kriseramte kvinder og børn så heldige, at rigtigt meget af det nye faktisk springer ud på Agervang, hvor Ruth Malle har sin daglige gang.

“Jeg har kendt til Ruth Malle i alle 25 år. Først kom jeg i huset for at have samtaler med kvinder og børn og senere var jeg med i bestyrelsen, så jeg har fulgt Ruth Malles arbejde”, siger psykolog Lis Augustenborg til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ruth Malle er en meget speciel dame, der aldrig taler ondt om nogen, ikke løber med sladder og så har hun en evne til altid at se tingene i et positivt lys”, siger hun.

Klokkeklare roller

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en lille gruppe ansatte og virkeligt mange frivillige – og når det kan lade sig gøre at få hver eneste af alle dem, der er en del af Kvinde- og Krisecentret til at trække den samme vej, så skyldes det ifølge Lis Augustenborg den grundige oplæring, som Ruth Malle har indført for mange år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ruth Malle har sørget for, at det er sådan, at både ansatte og frivillige ved, hvad de skal og lige så vigtigt, hvad de ikke skal”, siger Lis Augustenborg. Hertil kommer, at centerlederen har utrolig god føling med alt og alle i huset og er der nogle problemer på vej, så sætter hun nogle ting i værk, der løser dem”.

Det flotte hus

Enhver, der har set Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har lagt mærke til, at der virkeligt er flot. Der er lækre

Fonde og donationer gør deres til, at Sønderborg Kvinde- og Krisecenter byder på flotte rammer.

Fonde og donationer gør deres til, at Sønderborg Kvinde- og Krisecenter byder på flotte rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

møbler, flot kunst og masser af hygge. Det er ikke noget, som kommunen har betalt.

“Ruth Malle er ret god til at søge fondsmidler, så huset kan være indbydende, trygt og dejligt at være i”, siger Lis Augustenborg. Hverken Ruth Malle eller bestyrelsen tvivler på, det er meget vigtigt for de kriseramte kvinder, at de får nogle dejlige rammer i den svære tid.

Når Lis Augustenborg skal fremhæve noget specielt ved Ruth Malle, så er hun ikke i tvivl om, hvad det er, der er adskiller hende fra mange andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ruth Malle kan kunsten at have rigtigt mange bolde i luften og hun taber ikke en eneste af dem. Jeg synes, hun er klog og har god føling med det, der omgiver hende  “.

Drysser fra toppen

Lis Augustenborg er ikke det mindste i tvivl om, at Ruth Malle gennem årene har arbejdet for at give kriseramte kvinder den bedst mulige hjælp og støtte. Og det gør hun med sin altid rolige facon.

Ruth Malle er altid opmærksomt til stede, når hun mødes med mennesker.

Ruth Malle er altid opmærksomt til stede, når hun mødes med mennesker.

“Den ro og den faglige ekspertice drysser fra Ruth Malle og ned over både ansatte og frivillige, så allesammen hele tiden er opmærksom på, at Sønderborg Kvinde- og Krisecenter et et hus, hvor man hjælper kriseramte kvinder og deres børn. Og for at sikre den bedste hjælp, så er der opgaver, som medarbejdere skal tage sig og der er opgaver, som frivillige klarer”, siger Lis Augustenborg.

Både ansatte og frivillige har del i den samlede indsats, som hver enkelt kvinde og barn nyder godt af. Måske er det derfor, at Kvinde- og Krisecentret er et eftertragtet sted at være frivillig.

“Og med Ruth Malle ved roret, så er der en garanti for, at både ansatte og frivillige løser deres opgaver på allerbedste måde. Ruth Malle har modet til at stille krav til både ansatte og frivillige og de alle har fokus på de kriseramte”, siger psykologen.

 

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...