Saab i Sønderborg kåret som Årets Elevplads 2022

Pressefoto

Pressefoto

3. juni 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Saab Danmark A/S i Sønderborg har vundet HK Privat Sydjyllands pris som Årets Elevplads 2022 indenfor området Business, Service og Event. Virksomheden er indstillet af HK-elev Johanna Primdal Gallusin, som har følt sig godt behandlet i sine to år som elev.

”Jeg mener helt klart, at Saab har fortjent at vinde. Firmaet tager sig godt at sine elever, og man rykker sig ikke kun fagligt men bestemt også socialt. Og så er det jo bare den bedste arbejdsplads, siger hun blandt andet i sin indstilling til prisen”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som elev har Johanna Primdal Gallusin fået sin egen leverandør-portefølje, som hun selv er ansvarlig for at vedligeholde, og hun forhandler selv priser og lægger indkøb.

”Det er typisk for virksomheden, som viser tillid, og som hjælper, hvis noget går mindre godt”, siger hun.

Prisen Årets Elevplads gives af HK Privat Sydjylland til modtagere indenfor forskellige fagområder. Fælles for virksomhederne gælder, at de udvikler deres elever og skaber et positivt arbejdsmiljø med fokus på læring. Eleverne indstiller selv deres arbejdsplads, og en dommerkomité vælger vinderne.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...