SaltPower i Sønderborg har solgt sit første salt-kraftværk

1. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

SaltPower skaber grøn energi af salt ved at blande ferskvand med saltvand, hvilket skaber ’uorden’, og med den kraft, vandet flytter sig med, kan der udvindes grøn og CO2-neutral energi ved at koble en turbine til.

”SaltPower har arbejdet med teknologien i syv år og har nu et færdigt produkt, som skal sælges i hele verden og vi er stolte af, at vi skal levere det første salt-kraftværk til sommer, så vi kan komme i gang med den kommercielle udvikling af virksomheden”, siger Lars Storm Pedersen, direktør hos SaltPower, der lige nu leder efter videnstunge medarbejdere til den videre rejse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var Jørgen Mads Clausen, der fandt på teknikken og stiftede SaltPower i 2014 og samtidig hyrede Henrik Tækker Madsen, der er ph.d. i osmotiske processer fra Aalborg Universitet i Esbjerg. Netop osmose er den bagvedliggende kraft i processen med at skabe grøn og CO2-neutral energi ved at blande ferskvand og saltvand.

”Gennem to udviklingsprojekter har vi nu fundet det helt rigtige sted at producere saltkraft – nemlig på saltfabrikker, hvor der er vand med en meget høj saltkoncentration. Det øger effekten dramatisk, og vores prøveanlæg hos Dansk Salt i Mariager, kan producere strøm til en konkurrencedygtig pris”, fortæller Lars Storm Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SaltPower ser også på muligheden for at etablere et salt-kraftværk ved geotermianlægget i Sønderborg, da der i processen med geotermi benyttes vand med høj saltkoncentration, og dermed kan SaltPower både skabe nye grønne, lokale arbejdspladser og bidrage til den grønne energiproduktion i Sønderborg-området.

”På verdensplan bliver der produceret 300 millioner tons salt om året, og dertil kommer de mange tusinde anlæg rundt omkring i verden, der producerer drikkevand, som har store anlæg, der afsalter vandet, og restproduktet er stærkt koncentreret saltvand, som også kan bruges i et SaltPower anlæg”, forklarer Lars Storm Pedersen.

19. marts 2024 112, Gråsten

Indbrud i en villa

19. marts 2024 112

Søndag eftermiddag mellem klokken 12 og 16:30 har der været indbrud i en villa på Ladegårskov i Gråsten. “Ruden i et stuevindue er smadret med en pæl og gerningsmanden har rodet hele huset igennem, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Læs mere...