Samarbejde: Gråsten-æbler skal også vokse i Vejle

Arkivfoto

Arkivfoto

16. maj 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gråsten Forum forærede Gråsten-æbletræer til Vejle Kommune, mens stor international turnering i kørestolsbasket gæstede Vejle. Nu skal samarbejdet gro.

I 2013 gæstede et stort kørestolsstævne Gråsten og der var gensyn til kørestolsbasket da Nørremarkshallen i Vejle lagde gulv til et stævne i kørestolsbasket med hold fra både Danmark og Tyskland på både topniveau og begynderniveau.

Det var Stephan Kleinschmidt, Formand for Kulturel og Regional Udvikling, som sammen med Svend Schütt, formand for foreningen KGGO, ‘Kørestolbrugere og Gangbesværede i Gråsten og omegn’, der overrakte træerne med en hilsen fra Gråsten Forum. Vejles idræts- og kulturudvalgets formand Dan Arnløv Jørgensen (K) og arrangør Palle Petersen tog imod æbletræer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gråsten Forum har de sidste år stillet skarpt ind på æblet og vil gøre sig kendt i et stadig større område som hjemby gråstenfor Danmarks Nationalæble. Også Vejle vil satse stort. Her skal handicapidrætten være et nyt samlingspunkt for borgerne, når handicapidrættens hovedstad udvikles. Mit håb er, at kommunerne kan samarbejde om visionerne og sammen indfri potentialet til glæde for borger og turister”, sagde Stephan Kleinschmidt til overrækkelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Æbletræerne skal plantes ved Nørremarkshallen i Vejle. Her skal de være ambassadører for lokalt engagement og gode fælles oplevelser inden for bl.a. fødevarer og handicapidræt.

Inspiration og samarbejdet i Vejle skal nu også bære frugt i Sønderborg Kommune.

“Sønderborg Kommune kan inspireres af Vejle når det gælder om at styrke og forbedre de handicappedes vilkår på de lokale sportsanlæg og være med til at gøre flere handicappede aktive i foreningslivet. Det vil vi tage med os i det videre arbejde”

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...