SDU: Flere kvote 2-ansøgninger til ingeniøruddannelserne

5. april 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

SDU Sønderborg har i år modtagetflere ansøgninger til ingeniøruddannelserne gennem kvote 2 end tidligere år.

Sidste år var tallet 124 i år er tallet 164.

“Vi hilser de mange ansøgninger velkomne. Vi er glade for at se, at interessen for vores uddannelsesudbud er stor”, lyder det fra leder af Mads Clausen Instituttet, Horst-Günter Rubahn.

Særlig bevågenhed har de nye elektronikuddannelser på SDU haft, og Horst-Günter Rubahn er glad for, at antallet af ansøgninger ikke blot følger prognoserne, men også ligger en anelse over.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er helt nye uddannelser, og jeg er godt tilfreds med den interesse, vi ser i kvote 2”, siger han.

Stor talentmasse
Uddannelserne blev oprettet i forbindelse med Center for Industriel Elektronik, og at der nu er elektronikuddannelser på alle universitetsniveauer betyder, at to af de største lokomotiver inden for dansk industri, Danfoss og Linak, nu får direkte adgang til en stor talentmasse inden for området. Det samme gælder naturligvis de øvrige elektronikvirksomheder i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har et meget attraktivt uddannelsestilbud i Sønderborg og et tæt samarbejde med erhvervslivet i hele regionen”.

Horst-Günter Rubahn glæder sig over, at de nye elektronikuddanneler ikke har modtaget ansøgninger på bekostning af ingeniøruddannelserne i mekatronik.

“Man kunne frygte en form for kannibalisme, så derfor er det glædeligt at se, at vi også her har en markant fremgang i antallet af ansøgninger”.

De unge mennesker, som har søgt ind via kvote 2 skal nu igennem en test, der afgør, om de kommer til at læse på SDU.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...