SDU lukker to ‘små’ uddannelser i Sønderborg

4. maj 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

SDUs rektor skal spare 95 millioner kroner i næste års budget og har efter indstilling fra dekanerne på de respektive fakulteter har besluttet, at Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet må lukke et antal uddannelser i 2024.

Det drejer sig om uddannelser, som ikke længere er økonomisk bæredygtige på grund af for få studerende.

I Sønderborg skærer sparekniven to uddannelser væk og det betyder, at Det Humanistiske Fakultet i Alsion mister International erhvervsøkonomi med tysk, bachelor og International erhvervsøkonomi med tysk, kandidat, som fra årsskiftet ikke længere vil optage studerende. De berørte medarbejdere har modtaget en mail fra SDUs ledelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er to uddannelser, som har en meget lille søgning og vi må glæde os over, at der ikke skal spares mere SDU i Sønderborg”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han tilføjer, at han selv – om nogen – kender til det med at være tvunget til at spare.

”Tiltrækning og fastholdelse af uddannelser er essentielle for Sønderborg Kommune, og det er derfor mere end ærgerligt, at universitetets sparekniv skærer en række uddannelser væk. Det er ikke den vej, vi vil. Vi har gennem årene formået at skabe et interessant og spændende studiemiljø og opbygget en uddannelsesby med nye uddannelser og et højt fagligt niveau. Sådan skal det fortsat være”, siger 1. Viceborgmester, Stephan Kleinschmidt, til SønderborgNYT

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...