SDU-talenter viste deres ideer til borgmester og vækstrådsdirektør

Arkivfoto
Arkivfoto
13. marts 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag lagde studerende fra SDUs Talenthold deres idder frem foran borgmester Erik Lauritzen og vækstrådsdirektør Ole Daugbjerg.

SDU-talenterne er studerende fra forskellige grene af ingeniørstuderierne og de alle har på positiv vis gjort sig særligt bemærkede undervejs i deres studier. Nu er de samlet på et talenthold, som arbejder på konkrete ideer, som kan bredes på hospitaler.

SDU og Sønderborgs erhvervsliv

“Jeg fik holdet til at komme til Sønderborg i weekenden, fordi jeg synes, det er vigtigt, at et talentprogram kommer udenfor de store byer”, siger initiativtager Krestian Muusmann, som til daglig læser i Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg er glad for at have oplevet Sønderborg Iværksætter Service, hvor Ron Bader har været en utrolig hjælp for flere af holdene”, siger leder af Talentprogrammet Erik Zidjemans til SønderborgNYT.

“Jeg ser også en meget stor fordel i, at der er tæt kontakt mellem erhvervslivet og SDU i Sønderborg”, siger Erik Zidjemans.

Det er rigtigt godt for både studerende og erhvervslivet”.

Mange skridt videre

De studernede præsenterede deres ideer en for en – og det stod hurtigt klart, at tingene er blevet flytte flere skridt på blot to dages intensivt arbejde i Sønderborg. Det skyldes dels, at de unge mennesker er meget opsatte på at få det til at lykkes og dels, at der er hjælp at hente til praktiske udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækstrådets direktør, Ole Daugbjerg er glad for, at talenterne har været en weekenden i Sønderborg.

“For det første er det glimrende, at eliten ser, hvad vi kan i Sønderborg og for det andet, så er det sådan, at de ideer, som fostres her, er med til at gøre Sønderborg attraktiv”, siger Ole Daugbjerg til SønderborgNYT.

Den måde, som Talentprogrammet arbejder på, minder meget om den måde, som Sønderborg Iværksætter Service hjælper lokale iværksættere på.

“Det har været inspirende at høre om Talentholdet og jeg skal bestemt have en snak med Sønderborg Iværksætter Service, så vi kan prøve at få noget lignende i Sønderborg”, siger vækstrådsdirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen er også glad for oplevelsen.

“Vi har kontakt til flere af SDUs studiesteder og så er det jo skønt – og iøvrigt meget bedre – når Talentprogrammet helt af sig selv kommer til Sønderborg. Det er de studerende selv, der ser styrken i et decentralt SDU”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Lige for tiden, er det velfærdsteknologi, der hitter blandt de studerende, men hvos der gøres lidt for det, så kan det også blive såkaldt grøn teknologi.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og her ligger Sønderborg virkeligt lige til højrebenet med ProjectZero og Danfoss”, siger borgmester og vækstrådsdirektør.