Se hvem der vandt kaproningen

AGS ligger i front. Foto: Ole Kæhler

AGS ligger i front. Foto: Ole Kæhler

30. august 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag dystede elever fra Statsskolen og Alssundgymnaiet i kaproning og det er en årlig tradition. Det gymnasium som vinder trofæet kan have det hængende i et år.

Der var fart i AGS’ robåd fra starten, men det blev roerne fra Statsskolen, der kom først over målstregen.

“Vores hold havde de stærkeste roere, men satte forspringet og mere til, da de skulle vende”, sagde en lærer fra AGS, men det viste sig snart, at sejren også har en pris.

“Vores rektor, Ole Kamp Hansen, og jeg lagde en video op, hvor vi sagde, at vinder Statsskolen, så springer vi i vandet”, sagde statsskolelærer Janne Maschoreck til SønderborgNYT. Og de to gjorde, som de havde sagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag aften festes der på Statsskolen, som har 104 års-fødselsdag og sejren på Alssund er med til at gøre dagen endnu mere festlig.

Se billeder fra kaproningen.