Simple Feast: Fem kosttip der kan løfte eksamenskaraktererne

8. juni 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I disse dage sidder landets studerende og sveder over deres eksamener. Hjernerne kører på højtryk, og der bliver indtaget rigelige mængder af kaffe, energidrik og slik i håbet om at hjernen vil præstere sit bedste.

Men vil du virkelig booste din hukommelse og skærpe din koncentration, så skal du skifte de koffein- og sukkerige fødevarer ud med en række superfoods, der får hjernen i topform.

Jakob Jønck, stifter af Simple Feast og medstifter at træningsappen Endomondo, mener at hjernen først er i topform, når den har fået tilført det rigtige brændstof i form af vitaminer og mineraler fra gode naturlige kilder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han giver her landets studerende fem tip til, hvordan man spiser sig til en bedre eksamenspræstation.

Nødder

Vil du styrke de små grå, så kommer du ikke uden om nødder, der giver dig både omega-3-fedtsyrer og E-vitamin. Særligt valnødder er gode for hjernen, og indtager du en lille håndfuld valnødder dagligt styrker du hukommelsen og indlæringsevnen.

Bær

Jordbær, hindbær, brombær, blåbær og gojibær for bare at nævne nogle. Listen er lang, og selvom bærerne ikke syner af meget, så er virkningen stor. De farverige bær er rige på flavonoider og antioxidanter, der styrker din hjernefunktion og evne til at forstå og anvende ny information.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grøntsager

Det kommer næppe bag på nogen, at grøntsager er det bedste brændstof, du kan give din krop og din hjerne. Grøntsager er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre, og øger blodgennemstrømningen og tilførslen af ilt og næring til hjernen. Vil du virkelig booste din hjerne, så skal du skifte de rå gulerodsstave ud med kogte gulerødder – kroppen optager nemlig seks gange så meget A-vitamin fra kogte gulerødder sammenlignet med rå.  A-vitamin er essentiel for læringsevner og hjerneeffektivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingefær

De mange timer med hovedet placeret foran computerskærmen eller begravet i bøgerne kan give en slem hovedpine. For de fleste er løsningen kunstige kemikalier, men man kan med fordel skifte håndkøbsmedicinen ud med ingefær, der har været brugt som naturlig medicin i flere end 5.000 år, blandt andet på grund af plantens høje indhold af antioxidanter.

Gurkemeje

Man skulle ikke umiddelbart tro, at eksamenslæsning rimer på gurkemeje. Men gurkemeje er et sandt vidundermiddel, der bekæmper inflammationer i kroppen. Det gule farvestof i gurkemejen beskytter ikke alene hjernen mod demens, det stimulerer samtidig kognitive funktioner. Indtager du gurkemejen sammen med peber, bliver det gule vidundermiddel langt mere aktivt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...