Sjetteklasser prøver efterskolelivet i Nordborg

12. april 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Af Camilla Petersen, elev på Nordborg Slots Efterskole

To sjetteklasser fra Rørkjær Skole i Esbjerg prøvede torsdag efterskolelivet af på Nordborg Slots Efterskole. De er på lejrskole på Als, og udover områdets kendte lejrskoleaktiviteter har lærerne valgt at tage eleverne med på efterskolebesøg.

”Det er for at lave noget anderledes og for at give eleverne et indblik i efterskolelivet og give dem muligheden for at snakke med efterskoleelever”, siger elevernes lærer, Bjarke Vinbech.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun tre ud af de 39 elever har søskende eller bekendte, der har været på efterskole, hvilket er endnu en grund til, at deres lærere valgte besøget. For rigtig mange andre er en del af dansk kultur, og det vil de gerne have, at deres elever får indblik i.

Sjetteklasserne har fået en rundvisning på skolen af eleverne, hvor de har haft mulighed for at stille efterskoleeleverne spørgsmål om deres hverdag, skolegang og det sociale sammenhold på skolen.

”Det har været sjovt. Jeg overvejer at gå her efter i dag”, siger Freja Derbyshire, der synes, det er spændende at få et indblik, i hvordan man bor på en efterskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har sjetteklasserne fået en smagsprøve på linjefagene Art og Science. I Art fik de til opgave at tegne med lukkede øjne og så se, hvad der ville komme ud af det.

Pigerne er begejstrede – drengene er skeptiske

Pigerne især er meget begejstrede for muligheden for at se Nordborg Slots Efterskole.

”Det har været en hyggelig og spændende dag. Jeg overvejer faktisk at skifte efterskolevalg” fortæller Enya Beiey. ”Jeg kan godt lide, at man kan vælge mellem så mange forskellige ting”, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Drengene, derimod, er en smule mere skeptiske.

”Vi er her, fordi vores lærere sagde, at vi skulle. Men det har været sjovt”, siger Mads Jepsen og Oskar Christensen.

Der er ikke lang tid til, at eleverne selv skal til at tage stilling til, om de skal gå på efterskole, så derfor mener Bjarke Vinbech, at det er godt for eleverne at se, hvilke muligheder der er derude.

Sidst på dagen blev eleverne fulgt ned i fysiklokalet, hvor en af efterskolens sciencelærere, Anja Lauridsen, gav et oplæg om de fem grundsmage, som blev efterfulgt af et forsøg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det faldt i god jord hos Freja Derbyshire, som synes skolen har et fedt fysiklokale.

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...