Skal dit barn være elev på Midtals Friskole?

25. januar 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I denne tid melder forældre deres børn ind på de skoler, som de skal være en del af i de næste ni år – og for nogle er Midtals Friskole det helt rigtige valg.

Det fortæller friskolens bestyrelsesformand, Thorbjørn Østergaard og han forklarer, hvorfor Midtals Friskole var det bedste valg, da han skulle vælge.

“Først af alt er Midtals Friskole en lille skole, hvor man kender alle børnene og de øvrige forældre og så er det en skole, hvor eleverne har et fællesskab på tværs af klasserne og det hele er sådan lidt familieagtigt og trygt”, siger Thorbjørn Østergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han lægger også vægt på, at Midtals Friskole har nogle værdier, som de kommunale skoler ikke har.

“Og så tæller det også, at Midtals Friskole er en prøve- og karakterfri friskole. Det betyder, at børnene ikke hele tiden skal måles, selvom lærerne selvfølgelig sikrer sig, at hver enkelt elev lærer det, som han eller hun skal”.

Bestyrelsesformanden tilføjer, at friskolen følger med i, hvordan det går med eleverne, når de springer fra friskolen til ungdomsuddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og der klarer vores tidligere elever sig glimrende”, siger han.

Thorbjørn Østergaard fortæller, at friskoleeleverne ikke alene bliver fagligt stærkt rustet.

“De bliver også socialt robuste og lærer at møde verden og andre mennesker, som de nu en gang er”.

Du kan læse mere om Midtals Friskole og også booke tid til en rundvisning på skolens hjemside.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...