Skal du ikke være håndværker eller akademiker er HF et godt valg

13. maj 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når forældre råder deres børn til en ungdomsuddannelse, så kan det give rigtig god mening at kigge på Statsskolens HF, som er en rigtig god uddannelse, hvis drømmen foreksempel er lærer, pædagog, politibetjent, sygeplejerske eller måske en af de mange erhvervsakademi-uddannelser.

“Gymnasieklasserne henvender sig især til unge mennesker, der drømmer om at blive akademikere, men alligevel er det ret få, der senere tager en lang, videregående uddannelse. Og så der er et år at spare ved at vælge HF fremfor gymnasiet. Uddannelsen er også en ‘døråbner’ for alle de unge, der ikke skal på EUC Syd og lære et håndværk”, siger lærer Troels Skytte Knudsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

HF er overskuelig

På HF kan den enkelte elev være, som han eller hun nu en gang er.

“Der er en meget ærlig fremtoning fra eleverne. Måske fordi de ikke har brug for at fedte for lærerne. De får nemlig ikke årskarakterer. Der er heller ingen risiko ved at spørge grundigt ind til de ting, man ikke helt forstår”, siger Sine Berg, der også underviser Statsskolens HF-elever.

“Det er det, der gør det dejligt at undervise på HF. Der er respons fra eleverne”, siger Ingo Struve.

Artiklen fortsætter under annoncen

HF-forløbene er sat sammen efter det mål, som eleverne har med ungdomsuddannelsen.

“Det betyder, at der er mulighed for en ganske kort praktik i det erhverv, man arbejder hen imod, så man får en fornemmelse af, om det lever op til drømmen”.

Hvem er klassekammeraterne?

I HF-klasserne på Statsskolen er der lige nu unge fra 16 år og op til 26.

“Nogle kommer fra 9. eller 10. klasse. Andre er sprunget fra en anden ungdomsuddannelse og så er der også unge, der har været i job og er kommet i tanke om, at en uddannelse er en god ting. For de fleste er to år på HF til at overskue”, siger lærer Kenneth Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aldersforkellene gør, at de unge lærer en del om livet af de ‘ældre’.

Overskueligt

Det er overskueligt at gå på HF.

“Der er færre fag end i gymnasiet og man skal til eksamen i dem alle. Altså er målet klart”, siger Ingo Struve.

Og så skal de unge notere sig, der ikke er samme mængde lektier, som der er i gymnasiet.

“Det betyder, der er plads til et fritidsjob eller sport”, siger Troels Skytte Knudsen.

Små klasser

På Statsskolen er der tre klasser med første årgang af HF-elever og lige så mange med 2. års-elever.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er op til 20 elever i hver klasse og det er super, fordi det giver os tid til at komme omkring de enkelte elever”, siger Kenneth Larsen.

Mødrene skal endelig ringe

I mange hjem er det især mødrene, der lyttes til, når unge skal vælge ungdomsuddannelse – og de er velkomne til at ringe til Statsskolen på telefon 7442 3427 og spørge efter HF – hvis de vil vide noget om uddannelsen.

“Vi kan sige, det er en glimrende bolig uddannelse, som åbner mange døre til videre uddannelse. Og så er den overskuelig og samtidig gør den unge mennesker klogere på sig selv”, siger underviserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statsskolen vil rigtigt gerne have tilmeldingerne til HF så tidligt som muligt. Gerne i løbet af de kommende uger.

Sidste udkald er op til skolestarten efter ferien.

“Jo tidligere vi kender antallet af klasser, jo bedre kan vi planlægge”, siger underviserne.

 

 

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...