Skole-OL i roning både torsdag og fredag

Sejren er hjemme
Sejren er hjemme
28. april 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Der var intens stemning og stor konkurrenceånd blandt Sønderborgs sjetteklasser, der i dag, torsdag, dystede til Skole-OL i disciplinen roning og det er Sønderborg Roklub, som har sat scenen i Skansen. De tilmeldte klasser skulle tilsammen ro 4000 meter i alt, og det handlede naturligvis om at være den første klasse, der kom over målstregen. Det gik ikke stille for sig, og hver af de konkurrerende klasser gav den alt, hvad de havde i sig i kampen om at hive sejren hjem.

Det blev 6.A fra Hørup Skole, der vandt dagens første heat, og de havde selv et par ret gode bud på, hvad der fik dem i den førende og vindende position.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kunne se på en af de andre klasser, at de skiftede romaskine meget langsomt, fordi de gik stille og roligt af maskinen. Så vi besluttede at kaste os ud af maskinen, så vi hele tiden havde hurtige skift”, siger Jean Pedersen fra 6.A, som bliver suppleret af William Davidsen fra samme klasse, der ivrigt fortæller om klassens øvrige taktikker og overvejelser i forbindelse med denne dags konkurrence:

“Ja, og vi har jo også øvet os på skolen, fordi vi har lånt romaskiner af roklubben, og i vores klasse blev vi enige om, at dem der var hurtigst til at ro, skulle ro de længste strækninger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Drengene mener også, at den fælles kampånd og motivation de har givet hinanden i klassen, har været med til at hive sejren hjem.

Til historien skal tilføjes, at første heat blev taget om på grund af en teknisk optællingsfejl, så alle klasserne skulle begynde forfra. Selvom resultaterne ikke var endeligt registreret, var det i den første omgang et lidt andet billede af klassernes placeringer. De elever fra 6.B på Hørup Skole, som SønderborgNYT snakkede med, lå i hvert fald med i spidsen første gang. Men der var ingen sure miner at spore, for de var glade for at være med, og de synes, det var en fed stemning og oplevelse, at stå og heppe på hinanden i kampens hede.

Artiklen fortsætter under annoncen

I morgen, fredag, fortsætter Skole- OL i roning, hvor det er 7. og 8. klassernes tur til at dyste imod hinanden på 4000 meters roning./ds

Du kan SE BILLEDER HER.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...