Skoleelever indretter Rønhaveplads til fremtiden

1. oktober 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag fremlagde fire grupper fra 9. klasse på Hørup Centralskole deres bud på, hvordan Rønhaveplads kan bruges bedst muligt. Og det var ikke blot lærere og klassekammerater, der fulgte gennemgangen af de forskellige bud på fremtidens Rønhaveplads.

Byrådskandidat Faisal Shojai fra Radikale Venstre og citychef Axel Nielsen havde også fndet plads ved et bord.

“Her på skolen synes vi, det er en god idé, at eleverne bliver bevidste om, de kan påvirke politikerne og det er jo demokrati, når de kan gøre sig gældende”, siger lærer Lene Møller-Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgaven til eleverne var, at de skulle indrette Rønhaveplads, så der kommer liv i den ende af byen. Og de skulle tænke erhvervsliv, børnefamilier og unge ind.

Det første hold, der fortalte om deres plan var et drengehold, som ville lave plads til panne, basket, fodbold og beachvolley.

Der skal også være en sal, hvor der er en bar med drikkevarer og sandwich – og tanken er, at den også skal huse arrangementer om aftenen og i weekenderne.

“Og den skal også kunne lejes ud”, sagde de.

Artiklen fortsætter under annoncen

En pigegruppe har tænkt en helt anden vej – ogt i deres oplæg er det hygge og fællesskab, der lægges vægt på.

“Vi vil have seks boder med streetfodd – og de skal lejes i perioder på fire måneder, så der hele tiden er forandring”.

Boderne skal laves af genbrugsmaterialer.

“Vi vil også have et grønt område, hvor folk kan sidde og slappe af. I området skal der være mulighed for mindre koncerter og for at se film på storskærm”, siger pigerne.

Den næste pigegrupper fik tænkt Sønderborg og Sønderjylland ind i deres indretning af Rønhaveplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil lave en minigolfbane, hvor der skal være sønderjyske seværdigheder ved hullerne, som golfkuglerne skal lande i og så vil vi have en legeplads, hvor tingene ligner noget fra Sønderborg. Det kan være Alsik og også slottet”, siger pigerne.

Og så skal der selvfølgelig være mulighed for at købe kaffe – og gerne med kager fra det sønderjyske kaffebord. Og mad skal der også være.

“På pladsen skal der være plancher med Sønderborgs historie og ved minigolfbanen kan der være QR-koder, som fortæller om det sted, der er vist ved banens huller”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidst – men ikke mindst – skal der være plads til events.

To drenge var sidst i rækken, da der skulle fremlægges og de fortalte om streetfood, legeplads og springvand.

“På legepladsen vil vi have en bænkgynge, en almindelig gynge og et klatrestativ”, siger drengene.

Det fortæller videre, der også skal være arrangementer på Rønhaveplads.

“Der skal være loppemarkeder, storskærm og billige pølser”.

Byrådet og forvaltningen har taget tilløb til, at der skal ske noget med Rønhaveplads og det er ikke udelukket, at nogle af skoleelevernes ideer kan bruges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både Axel Nielsen og Faisal Shojai mener, der var arbejdet godt med opgaven og der var tænkt gode tanker.

“Og selvom nogle grinede, da en gruppe sagde, de ville have et springvand på Rønhaveplads, så er springvand faktisk alletiders idé”, sagde Axel Nielsen.

Du kan SE BILLEDER HER .

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...