Skoleelever tegner, printer og samler droner hos Apina

26. oktober 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften blev det femte gang, at 17 drenge fra Ungdomsskolen i Sønderborg mødte både fuldtallig og rettidigt

Fillip starter forfra med at designe sin drone.

Fillip starter forfra med at designe sin drone.

Artiklen fortsætter under annoncen

op til undervisning hos Apina i Sønderborg. Her er de 17 unge herrer i gang med et mange uger langt forløb, hvor de bruger både computere og 3D-printere.

“I ungdomsskolen har jeg kun meldt mig til det her forløb og det skyldes, jeg godt kan li’ computere, og fjernstyrede ting”, siger Fillip, der også er elev i Gråsten Skole. Han har lavet tegningerne til sin drone og skulle sådan set have brugt mandag aften på at printe.

“Men computeren har ikke gemt tegningen, så jeg begynder forfra. Og heldigvis er det hurtigt klaret. Jeg kender jo proceduren”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udfordringen for de 17 elever er, at de skal designe, printe og samle deres egen drone – og så skal den selvfølgelig kunne flyve.

Skolerne inspirerede Apina

Adskillige folkeskoler og også lærere fra ungdomsuddannelserne har været på besøg hos Apina.IMG_2757

Artiklen fortsætter under annoncen

“De skulle til at investere i ny hardware og software til 3D-print, fordi de havde ældre maskiner og så mente de, at vi kunne give gode råd”, siger Jes Østergaard fra Apina til SønderborgNYT. Det fik folkene i Apina til at tænke flere undervisningsforløb igennem og så kunne der komme elever på besøg hos Apina i stedet.

Apina har forløb, hvor der – som denne mandag – arbejdes med droner. Der er et med vindmøller og et med robotter.

Printklare Jeppe

Jeppe fra Eckersberg Friskole er også med i ungdomsskolen og har tilmeldt sig dronebyggerholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeppe sætter 3D-printeren til at printe dele til hans drone.

Jeppe sætter 3D-printeren til at printe dele til hans drone.

“Jeg har arbejdet på min tegning i weekenden, så jeg skal printe dele ud nu”, siger Jeppe til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

En enkelt elev er helt færdig med sin drone og har fornøjelsen af at vise de andre, at den kan flyve.

Altid nyeste udstyr

Når det er en fantastisk god idé, der kommer elever i Apina, så er forklaringen helt enkel.

“Vi har den nyeste teknologi og vi kender den ud og ind”, siger Jes Østergaard. Apina udvikler selv softwaren, der får printerne til at arbejde yderst præcist og den software er altid under fornyelse..

Jes Østergaard fortæller, at henvendelser fra skoler fik Apina til at lave kurser.

Jes Østergaard fortæller, at henvendelser fra skoler fik Apina til at lave kurser.

“Det er også godt for os at møde elever, fordi de stiller mange gode spørgsmål, som sætter tanker i gang hos os”, siger Jes Østergaard.

“Vores undervisning ser ud til at ramme plet. Vores elever møder op til undervisningen og de laver noget. De har det sjovt med at lave deres egen drone og når det fanger dem, så er forklaringen, at de selv har fingrene i processen fra første minut til de sender dronen i luften”, siger Jes Østergaard.

billede

 

 

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...