Skolen i Virkeligheden leder efter fortælleglade ildsjæle

27. oktober 2020 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Hvis du kender en fortælleglad sønderborger, der elsker at kigge på fugle, er vild med at nørde aktier, bruger timevis på at farve garn eller noget helt fjerde, så vil ‘Skolen i Virkeligheden’ meget gerne høre fra en af jer.

Skolen i Virkeligheden er en non-profit webportal, som i dag har omkring 2200 tilbud, der hjælper skolelærere med at få deres elever med ud i virkeligheden eller få virkeligheden ind i skolen. Portalen vil gerne have endnu flere med, og der er derfor godt nyt at hente til alle Sønderborgs bedste fortællere, selvudnævnte eksperter og originaler, for det er netop dem, skoleportalen er på udkig efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De fleste har noget, de ved meget om, og som de brænder for at dele med andre. Det gælder uden tvivl også i Sønderborg”, siger Thomas Rasmussen, der er projektleder hos Skolenivirkeligheden.dk.

”Vi leder med lys og lygte efter ildsjæle, nørder samt officielle eller selvbestaltede eksperter, som vil dele deres viden og entusiasme for et emne, et sted, en hobby eller deres job, og fortælle nysgerrige skolebørn om det”, siger Thomas Rasmussen i en pressemeddelelse.

Alt fra grønlandske juletraditioner til farveskift hos fladfisk

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er veldokumenteret, at klasseundervisning, som suppleres med oplevelser i naturen, på kulturinstitutioner, virksomheder eller andre steder, giver varige læringsresultater og motiverer skolebørnene til mere læring. Det vil gøre stort indtryk på børnene og give dem en forståelse for, hvad skole og læring også kan være. Den forståelse vil gavne dem senere i livet, når de for eksempel skal tage beslutninger om uddannelse og arbejde.

Derfor arbejder Skolen i Virkeligheden for, at skolebørn kan møde og lære af mennesker, som brænder for alt fra sociale medier og grønlandske juletraditioner til iværksætteri og farveskift hos fladfisk. Andre kommer ud på skolerne og fortæller børnene en historie, de har på hjerte. Måske er de pårørende til en misbruger eller kan fortælle om, hvordan det er at leve med angst.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tror på, at børn kan lære utroligt meget ved at møde lokale mennesker, der er oprigtigt optaget af et emne, som kan give dybde og perspektiv til de klassiske skolefag. Og det glæder mig, at så mange lærere og pædagoger er enige i, at vi skal have virkeligheden på skemaet og lære af alle de lokale ildsjæle, som befinder sig rundt omkring i Danmark – derfor vi leder altid efter flere som har lyst til at gøre en forskel for børnene i deres lokalområder”, siger Thomas Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kandidatgrad slet ikke nødvendig

Man behøver ikke at være professor i noget som helst for at være en del af Skolen i Virkeligheden. Det allervigtigste er, at man kan formidle og fortælle om emnet. Om så det er en interesse for fiskeri, aktier, at lave honning, skateboarding, klippe collage eller bygge både. Eller måske har man en særlig historie, som man vil dele? Det vigtigste er, at man brænder for sit emne og kan fortælle om det. Entusiasmen frembringer en stor interesse hos børn, og får dem til at spidse ører – uanset emnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver nemlig ingen kandidatgrad at lære børnene en masse om den virkelighed som foregår udenfor klasselokalet og vise, at der er mange måder at være dygtig, klog og succesfuld på. Det kræver i stedet engagement, og det håber Skolen i Virkeligheden at finde i Sønderborg.

Tilmelding på nettet:

Man kan tilmelde sig eller læse mere om blive ildsjæl på: Skolenivirkeligheden.dk

Fakta om Skolen i Virkeligheden:

Skolen i Virkeligheden er en non-profit organisation, som siden 2012 har arbejdet for at få skolebørn ud i virkeligheden – og virkeligheden ind i skolen – over hele landet. Skolen i Virkeligheden er udviklet af Fredensborg Kommune.

Skolen i Virkeligheden er med 2.200 tilbud landet over Danmarks største Åben Skole-portal til grundskolen.

På Skolen i Virkeligheden kan lærere landet over booke oplevelser med ildsjæle, som vil dele deres nørderi med børn.

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...