Slagter Nielsen: Der skal fokus på slagterfaget allerede i folkeskolen

29. november 2018 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Færre og færre unge tager en uddannelse som slagter og det kan mærkes hos de lokale slagtere. Hos Slagter Nielsen i Nordborg efterlyser man større fokus på slagterfaget allerede i folkeskolen.

Danmark er et af verdens mest kødspisende lande, og den gennemsnitlige borger i Nordborg bruger knap 8000 kroner på kød og pålæg årligt. Men mens mange sætter pris på koteletter, kamsteg og kartoffelspegepølse i god kvalitet, er der færre og færre, der har lyst til at føre slagterkniven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 2015 til 2017 er antallet af elever på slagteruddannelsen faldet med knap 10 procent.

Det kan mærkes hos de lokale slagtere.

En af dem er Thomas Nielsen, der er slagtermester hos Slagter Nielsen i Nordborg. Han fortæller, at interessen hos de unge er dalende, og derfor er der virkelig rift om de få lærlinge, der er i Nordborgområdet.

Et fag med mange fordele

Ifølge Danske Slagtermestre er lærlingetørken i Nordborg symptom på et mere generelt problem.

”Alt for få unge vil tage en erhvervsuddannelse. Vi kommer til at mangle arbejdskraft på sigt, og det kan blandt andet få betydning for, hvor mange slagterbutikker der findes om bare ti år”, mener Ulrik Olesen, der er marketingchef hos Danske Slagtermestre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både han og den lokale slagtermester mener ellers, at der er masser af fordele ved at blive slagter.

”Det er jo et håndværk, hvor du virkelig kan specialisere og dygtiggøre dig. Du får en masse viden og færdigheder, som du kan bruge med det samme uden at skulle igennem fire år på en skolebænk. Og så er der gode arbejdstider og meget gode jobmuligheder”, siger Ulrik Olesen i en pressemeddelelse.

Start i folkeskolen

Begge fagfolk er dog enige i, at det ikke er nok at servere fordelene for de unge og så håbe på, at de vælger slagterprofessionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Thomas Nielsen kan en løsning være at tage fat i de unge allerede i folkeskolealderen, så de kan se, hvordan hverdagen som slagter er. Det er ikke nok, at de læser om uddannelsen, for han mener, det er afgørende, at de møder den passionerede slagter og selv oplever det værdifulde i jobbet.

Er man interesseret i at vide mere om slagteruddannelsen og jobbet som slagter, kan man læse mere på Danske Slagtermestres hjemmeside.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...