Socialdemokratiet har en plan med rammerne til fritids- og idrætsforeninger

7. november 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmesterkandidat Erik Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Gennem flere år blev der i Sønderborg kommune skåret og sparet kraftigt på vedligeholdelse af den kommunale infrastruktur bl.a på vedligehold af bygninger og faciliteter til fritidsaktiviteter.

Gennem fire år har vi forsøgt at rette op på skaderne. Vi er godt på vej. Vi har hvert år tilført ekstra penge og fået indhentet en del, når det gælder veje cykelstier og de grønne områder. Der er langt endnu, men der er økonomi til at vi kan fortsætte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samme gælder vore fritidsfaciliteter.

Der er investeret store beløb i renovering og etablering  af bygninger og lokaler. I Broager er der bygget ny hal med kommunalt tilskud og kommunen har investeret 3 mio. kr. i at gøre det gamle rådhus til et længe ønsket medborgerhus.

I Egernsund  måtte der ekstra midler til, men den gamle skole har fået et løft som forenings og kulturhus. Den gamle Dybbølhal har fået et shine-up indvendig og i øjeblikket renoveres udvendig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og i Ullerup blev der med 2,5 mio kr renoveret og indrettet til medborgerhus i den lukkede Bakkensbro skole.

Også Notmark gl. skole har med ca 3 mio kr fået nye omklædnings og baderum.

Endelig kan nævnes at flertalsgruppen har bevilliget 7,5 mio til Sang- og Dansecenter.

Målet er at faciliteterne skal være iorden til de mange foreninger der hver dag tilbyder fritidsaktivitet og idræt på alle niveauer. Ved Sønderskovskolen bygges netop nu ny idrætshal for 21 mio kr og nye fodboldbaner etableres i Dybbøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og vi skal videre: I det budget Socialdemokratiet med støtte af flertalsgruppen og DF vedtog for 2018 er der sat penge af til en lang række projekter.

Ridecenteret i Nordborg renoveres, Badmintonhallen i Gråsten får ordnede forhold, det udendørs anlæg ved Diamanten i Fynshav kan nu endelig færdiggøres, omklædningsfaciliteter og lokaler ved Kærvej stadion renoveres, Nordals idrætscenter støttes så de kan gennemføre en større renovering og Ahlmannsparken ombygges til nyt og moderne kultur og idrætscenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de kommende år vil vi fortsætte med at investere ekstra penge i renoveringer og nyanlæg til fritidsformål i hele kommunen. Vi vil  sammen med Nordals Idrætscenter give fodbolden og gæster på træningsophold optimale faciliteter i form af en overdækket kunststofbane.

I Guderup aktivitetscenter udskiftes gulve og klinker. Vi vil udbygge Humlehøjhallens svømmehal og  når Nydamskolens ny og ombygning snart er afsluttet skal tilkørsel og adgangsforhold bringes i orden og hallens indgangsparti og omklædningsrum renoveres,.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en stabil og god økonomi kan vi love, at vi også i de kommende år vil bygge, renovere og vedligeholde idrætsanlæg, haller, foreningshuse og medborgerhus.

Rammerne skal være i orden for at foreningerne kan udfolde sig og bidrage til det gode liv.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...