Socialdemokratiet inviterer til familie-arrangement i Apotekerhaven

Der vil være hoppeborg, flødeboller og politiske samtaler. Arkivfoto

Der vil være hoppeborg, flødeboller og politiske samtaler. Arkivfoto

17. oktober 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Sissel Vinther

På lørdag den 18. oktober fra klokken 11:00 til 14:00 bliver Apotekerhaven i Sønderborg stedet, hvor børnefamilier kan mødes til en hyggelig formiddag, hvor børnene kan kaste flødeboller, hoppe i hoppeborg og gå på skattejagt, mens de voksne kan tage en kop kaffe og en snak i ro og mag.

Bag arrangementet står Jytte Pyt, Jesper Smaling, Micky Blankschøn og Jesper Kock, der gerne vil sætte fokus på børn, trivsel og familieliv. De håber, at mange kigger forbi til en dag, hvor det hele handler om at have det sjovt sammen – og samtidig vise, at politik også kan foregå i børnehøjde.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fire peger blandt andet på, at der bør være to voksne i alle folkeskoleklasser, en tidlig indsats for børn i mistrivsel og sunde, gratis måltider i skoler og daginstitutioner. Og så drømmer de om en ny, stor legeplads på Kær, hvor hele familien kan mødes.

Arrangementet finder sted lørdag den 18. oktober 2025 fra klokken 11:00 til 14:00 i Apotekerhaven i Sønderborg. Alle er velkomne til at kigge forbi.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...