Socialdemokratiet tænker ældremad ind som værn mod ensomhed

12. november 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester og borgmesterkandidat  Erik Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Et af de emner der har fyldt en del her i valgkampen og med rette, er maden til de ældre, der får mad fra kommunen.

På plejecentrene investerede vi en del af værdighedsmilliarden i at sikre at der laves frisk varm mad på centrene. Det var første gode skridt.

Desværre var det ikke muligt at få en leverandør til at producere og levere frisklavet varm mad til ældre i eget hjem.

Socialdemokratiet vil i den kommende byrådsperiode –og så hurtigt vi kan- få lavet en model for, hvordan vi sikrer mere fritvalg, men også sikrer, at der er muligheder for frisk varm mad til dem der vil ha’ det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg mener, vi skal arbejde på løsninger, der også tager fat på udfordringerne med ensomhed.

For de der bor på landet eller er tvunget til at få maden bragt ud, skal vi sikre, at hjemmeplejen er der, når maden kommer. Men for dem, der er mobile og hvor det er muligt, synes jeg, vi skal arbejde på, at maden kan købes og spises i vore medborgerhuse, kulturhuse, cafeer eller kroer.

Steder hvor man så kan mødes og spise sammen.

Gerne i samarbejde med frivillige spisevenner.

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...