Sønderjyske brystkræftpatienter vil ikke opereres i Flensborg

Sønderjyske patienter vil opereres i Danmark. Arkivfoto: Ole Kæhler

Sønderjyske patienter vil opereres i Danmark. Arkivfoto: Ole Kæhler

26. november 2024 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

For et års tid siden måtte Region Syddanmark stoppe med at operere sønderjyske brystkræftpatienter i Aabenraa på grund af et generationsskifte hos lægerne og en generel udfordring med at rekruttere brystkirurger.

”I Venstre er vi meget optaget af det grænseoverskridende samarbejde – også på sundhedsområdet. Vi var derfor med til at foreslå, at vi undersøgte muligheden for at blive opereret i Flensborg, så nogle af de sønderjyske patienter kunne få den samme gode behandling, men med en kortere køretur”, siger Venstres regionsrådsmedlem, Tage Petersen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

En spørgeskemaundersøgelse blandt de sønderjyske brystkræftpatienter, der er blevet opereret i Odense, Vejle eller Esbjerg viser imidlertid, at kun 17 procent af patienterne ville have foretrukket at blive sendt til Flensborg, og derfor bliver der heller ikke arbejdet videre med den model.

”Det tager vi selvfølgelig til efterretning, men håber, at der på et tidspunkt igen bliver muligt at rekruttere brystkirurger til Sygehus Sønderjylland”, siger Tage Petersen.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...