Sønderborg er på forkant med integrationen

Arkivfoto

Arkivfoto

7. april 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Antallet af flygtninge der kommer til Danmark i disse år har skabt behov for en målrettet og styrket integrationsindsats i alle landets kommuner. I Sønderborg Kommune har man taget en række initiativer, som skal sikre, at de flygtninge som ankommer til kommunen hurtigt og effektivt bliver udrustet med en række af de værktøjer, der skal hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet.

Tidlig screening af og fokus på den enkelte flygtnings kompetencer, uddannelsesrettet indsats, introforløb ved ankomst til Sønderborg Kommune, intensiv undervisning i dansk, en bred boligplacering i hele kommunen og økonomiske sanktioner, hvis flygtningene ikke møder op til deres aktiviteter. Det er bare nogle af de elementer, som der ligger i den integrationsstrategi, som Sønderborg Byråd i dag har behandlet i byrådssalen. En strategi, som stiller krav og forventninger til flygtningene, og som skal sikre, at integrationen af de nytilkomne bliver en succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har som kommune simpelthen ikke råd til, at de nyankomne bliver parkeret på offentlig hjælp og sidder passive i hjemmet. I Sønderborg vil vi skabe de rammer der skal til for at flygtningene bliver et aktiv for kommunen – ikke et passiv. Integrationsstrategien giver os det værktøj der skal til, for at sikre en langt bedre integration, end det man har oplevet i landets kommuner i alt for mange år,” fortæller formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om at oprette en Kompetence- og Integrationsafdelingen har Sønderborg Kommune nu skabt den platform, som er nødvendig, når den ambitiøse plan, som byrådet har behandlet onsdag skal realiseres. Samtidig er Sønderborg med de initiativer, som er – og vil blive – sat i gang, på forkant med den trepartsaftale, som regeringen, lønmodtagernes organisationer og Dansk Arbejdsgiverforeningen indgik i sidste måned.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...