Sønderborg indgår historisk aftale med UNICEF om børnevenlig kommune

Børnene sætter deres aftryk som underskrivelse af aftalen med UNICEF.

Børnene sætter deres aftryk som underskrivelse af aftalen med UNICEF.

14. november 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommune tog fredag et vigtigt skridt, da kandidataftalen om at blive UNICEF Børnevenlig Kommune blev underskrevet i Hertugbyens Dagtilbud i Augustenborg. Aftalen markerer starten på en toårig proces, hvor kommunen vil styrke arbejdet med børns rettigheder og inddragelse i deres hverdag.

Omkring 45 børn fra både dagtilbud og skole deltog i underskrivelsen, hvor de satte håndaftryk og skrev deres navne som symbol på, at det hele handler om dem og borgmester Erik Lauritzen henvendte sig direkte til børnene i sin tale og understregede, at deres oplevelser skal præge det kommende arbejde:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gøre det rigtig godt, og en børnevenlig kommune skal være et rart sted at være barn. Vi vil gerne blive bedre til at lytte, så derfor spørger vi jer, hvordan I synes, det skal være at være barn. Det her er en forpligtende aftale, og om et par år kigger vi på, om vi har gjort det, vi lovede. Hvis ikke, så giver det tæv til de voksne, hvis de ikke har gjort det godt”, sagde borgmesteren.

Hos UNICEF Danmark blev beslutningen mødt med anerkendelse, fordi kommunen viser vilje til at lade børn og unge få større indflydelse, fortæller Kristina Helland Strandby, chef for børns rettigheder og inddragelse i UNICEF Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Først kommer analysen, hvor vi ser på, hvad der fungerer godt, og hvor noget kan blive bedre. Til sidst evaluerer vi, og hvis resultaterne er positive, kan kommunen blive certificeret som børnevenlig”, siger Kristina Helland Strandby til SønderborgNYT.

Formand for Børne og Uddannelsesudvalget,  socialdemokratiets Jesper Smaling, fremhævede, at aftalen giver kommunen et samlet afsæt for den videre udvikling:

“Det kommer til at betyde, at kommunen forhåbentlig bliver endnu skarpere til at lytte til børn og unges stemmer. Vi starter med en analysefase, hvor vi ser på, hvad der fungerer, og hvor der er noget at forbedre”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han pegede samtidig på, at samarbejdet giver mulighed for at samle den viden og erfaring, der findes i dagtilbud, skoler og ungdomsråd i én fælles retning.

“Der ligger meget læring foran os, og vi får mulighed for at trække på den viden UNICEF har opbygget. Det er et stort arbejde, men et vigtigt arbejde”, sagde udvalgsformanden.

Næste skridt bliver nu at gennemføre analysen og derefter udarbejde en handlingsplan sammen med børn og unge. UNICEF Danmark følger processen tæt de næste to år, hvor det vurderes, om Sønderborg Kommune kan certificeres som UNICEF Børnevenlig Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...