Sønderborg Kommune har mistet tålmodigheden og varsler påbud

Sønderborg Kommune gør alvor af truslen om påbud

Sønderborg Kommune gør alvor af truslen om påbud

30. marts 2026 Politik Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommune strammer nu grebet om beskyttelsen af drikkevandet og efter flere års forsøg på frivillige aftaler med lodsejere er tålmodigheden ved at være brugt op.

Der er indtil nu indgået aftaler for 53 ud af i alt 83 boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO-områder, hvor risikoen for forurening af drikkevandet er størst. Men det er langt fra nok. Ved udgangen af 2025 var kun 47 procent af områderne beskyttet mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Det er markant under statens krav på 90 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor skifter Sønderborg Kommune nu kurs, og hvis der ikke ligger en aftale inden deadline onsdag den 1. april 2026, bliver det ikke længere et spørgsmål om frivillighed. Så er der påbud på vej.

“Beskyttelsen af vores drikkevand er en dybt alvorlig sag, og derfor arbejder vi målrettet på at beskytte alle vores boringsnære områder. Sammen med vores lokale Vandsamarbejde er vi nået så langt, vi kunne, med at opnå frivillige aftaler. Når vi går ind i april, krydser vi deadline, og går over til at give påbud, der hvor de frivillige aftaler ikke er på plads. På den måde forventer vi at nå i mål med at beskytte vores boringsnære beskyttelsesområder inden årets udgang”, siger enhedslistens Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed lægger kommunen ikke længere skjul på, at der venter et opgør med de lodsejere, der endnu ikke har indgået aftaler. Påbud er et indgribende værktøj, men ifølge kommunen nødvendigt, hvis målet skal nås.

Sagen får samtidig politisk og administrativ bevågenhed fra højeste niveau. Ankestyrelsen har bedt om en status på arbejdet, og et officielt svar er allerede på vej gennem det politiske system. Først skal det behandles i Natur-, Klima- og Miljøudvalget efter påske, inden det sendes videre til Byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som nyvalgt næstformand er jeg glad for, at vi nu kan tage de sidste nødvendige skridt og sikre de resterende boringsnære beskyttelsesområder – om nødvendigt gennem påbud. Borgerne i Sønderborg Kommune skal kunne have fuld tillid til, at deres drikkevand er rent og sikkert”, siger næstformand i udvalget Susanne Blegvad Posslet fra Socialistisk Folkeparti.

BNBO-områderne er blandt de mest følsomme zoner i hele drikkevandsforsyningen. Her kan selv små mængder forurening hurtigt sive ned og påvirke grundvandet. Netop derfor blev der i 2024 vedtaget lovgivning, der forpligter kommunerne til at sikre beskyttelsen – enten via frivillige aftaler eller ved brug af påbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg tyder alt nu på, at begge redskaber kommer i spil og kommunen vurderer, at hele processen – fra varsling til eventuelle påbud – kan strække sig over op til seks måneder. Det oplyser Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...