Sønderborg Kommune opretter såkaldte mikrofleksjob

Arkivfoto
Arkivfoto
25. april 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Antallet af personer i fleksjob har sat rekord og har aldrig været større. Det er de små fleksjob på maks. 10 timer om ugen, der bærer den stigende udvikling. Næsten en fjerdedel af alle fleksjob i december 2015 var på under 10 timer om ugen.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikportal Jobindsats.dk.

Da de korte fleksjob blev indført ved fleksjobreformen i januar 2013 var hensigten, at de skulle gå til mennesker, der ikke var i stand til at arbejde de mindst 12 timer om ugen, som fleksjob tidligere krævede. Til gengæld var det betingelsen, at arbejdsevnen skulle kunne udvikles inden for en rimelig periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg er der endnu ingen ansat i de såkaldte minifleksjob, men det er på vej.

“Jeg har netop bedt Byrådet bevilge penge, så vi kan oprette 40 mikrofleksjob, som vi vil kalde dem, til nogle af de borgere, der har været på fleksydelse i lang tid”, siger Jan Prokopek, formand for Arbejdsmarkdsudvalget. En del af mikrofleksjobbene oprettes i kommunens forvaltninger og tanken er, at løn, feriepenge og andet administreres centralt.

jobcenter“Kommunens forvaltninger skal ses som en slags virksomheder og der er udgifter forbundet med at administrere personale og for at gøre det til en gevinst at ansætte mikrofleksjobbere, så gør vi sådan”, siger Jan Prokopek til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er den tidligere regering, der er kommet med minifleksjobbene og jeg er uenig i, at de er en god idé. De betyder nemlig, at de visterede bliver jagtet af jobcentrene og til ingen verdens nytte sendt på alle mulige kurser og arbejdsprøvninger”, siger udvalgformanden.

“Når det stort set er umuligt at få tilkendt en førtidspension, så kan mikrofleksjob have en afgørende betydning for den enkeltes trivsel og vi skal jo huske, at det også betyder noget for vedkommendes familie også”, siger Jan Prokopek. Han mener, det trods alt er bedre at være i mikrofleksjob end at blive åndet i nakken af Jobcenter, der skal leve op til alle de regler og paragraffer, somskiftende  regeringer har lavet på ledighedsområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

8. februar 2025 Erhverv, Sønderborg

Målrettede virksomhedsbesøg skal sikre vækst i Sønderborg

8. februar 2025 Erhverv

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst i Sønderborg Kommune fastholder sin tætte dialog med det lokale erhvervsliv i 2025. Udover en række morgenmøder på Rådhuset, hvor erhvervsudviklingen i området er i fokus, vil udvalget tage på en række virksomhedsbesøg forud for årets 10 udvalgsmøder. Formanden for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, Kjeld Stærk, understreger […]

Læs mere...