Sønderborg Kommune ser gerne en høj stemmeprocent ved kommunalvalget

18. maj 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Når der er kommunalvalg i november, så er det målet for Sønderborg Kommune at valgdeltagelsen bliver lige så god som ved det seneste kommunalvalg.

“Der lå vi over landsgennemsnittet og det skal vi gerne gentage”, siger chefen for Byrådssekretariatet, Pernille Svindt Lentfer, til SønderborgNYT.

Hun fortæller, at der op til valget kommer en række initiativer, som skal huske vælgerne på, at de skal gøre brug af deres stemmeret.

“Alt det arbejde, der laves i staten, regionerne og kommunerne bygger på vores demokrati og vi har indflydelse gennem de politikere, som vi giver vores kryds”, siger Pernille Svindt Lentfer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke forvaltningernes opgave at hjælpe de enkelte partier med valgkampen, men at fortælle om den politiske proces og arbejdet i forvaltningerne”.

Forvaltningen vil blandt andet fortælle unge mennesker om det at stemme  – og den fortæller, hvordan politiske beslutninger påvirker forvaltningernes opgaveløsning.

“Vi kommer også til at fortælle om den politiske proces Sønderborg Kommune, så flere får øjnene op for, at det er politikernes og forvaltningernes arbejde, der udvikler Sønderborg Kommune”, siger Pernille Svindt Lentfer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag skal Økonomiudvalget se en liste med de ting,der skal ske op til, under og efter kommunalvalget.

Blandt andet kommer der en valgdebat på Mejeriet, hvor det er ungdomspartierne, der træder frem. Der bliver holdt informationsmøder på ungdomsuddannelserne om det at stemme og der laves demokratikurser for udlændinge, som må stemme ved kommunalvalget.

Det er også forvaltningen, som skal fortælle byrådskandidaterne, hvordan kommunens organisation fungerer.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...