Når kommunen har med børn og unge at gøre – hvad enten det skyldes, at de unge er udviklingshæmmede, kriminelle eller måske har andre behov – så skal der holdes en såkaldt 17 1/2 års samtale, så der er en plan for, hvad der skal ske i den unges liv, når den 18 års fødselsdag er fejret.
Preben og Peter Kragh have forberedt sig til et møde, der så endte i det rene ingenting.
“Vores søn, Peter, har særlige behov og har tidligere gået i skole på Kløvermarken. Jeg har forsøgt at få den lovpligtige samtale med kommunen. Men det er endnu ikke lykkedes”, siger Peters far, Proben Kragh fra Sønderborg.
Forleden var han og formand for Ligeværd i Sønderborg, Jørn Thrane, til møde på kommunen.
Kommunen ikke klar til mødet
“Fra kommunen var der blot en UU-vejleder, der trods sin viden om, at mødet skulle være en 17 1/2 års samtale, ikke havde inviteret andre fra kommunen med”, siger Jørn Thrane. Til den obligatoriske samtale skal UU-vejlederen, forældre, den unge, nuværende og kommende sagsbehandler og eventuelt en bisidder deltage.
“Vi har jo ligesom brug for at vide, hvad der skal ske omkring vores søn, når han fylder 18 og dermed bliver voksen. Han skal i gang med andet år på sit STU-forløb på Fyn og vi vil gerne have, at hans tredje år bliver på en produktionsskole, hvor han kan bo, så han bliver rustet til at flytte hjemmefra”, siger Preben Kragh til SønderborgNYT.
Jørn Thrane ved, at det nærmest er reglen og ikke en undtagelse, kommunen ikke indkaldte til obligatorisk 17 1/2 års samtale.
Jørn Thrane fra Ligeværd fortæller, at det slet ikke er første gang, der ikke indkaldes til 17 1/2 års samtale.
“Selvom det er kommunen, der skal sørge for at møderne holdes, så er det forældre, der skal bede om, at det sker og alligevel løber det nogle gange ud i ingenting”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT. Som eksempel nævner han den aktuelle sag med Peter, hvor forældrene havde bedt UU-vejlederen indkalde til 17 1/2 års samtale og hun så bare sad alene til mødet og sagde, at det vidste hun ikke.
“Hun og jeg har snakket om mødet i telefonen flere gange inden, det skulle holdes, så hun vidste bestemt, hvad det var, vi forventede”, siger Preben Kragh. Nu lader han Landsforeningen Ligeværd tage over, så mandag bliver der ringet til Sønderborg Kommune, der så må komme med en plan for Peters fremtid.
“Jeg vil ganske enkelt bare bede kommunen følge reglerne”, siger Jørn Thrane fra foreningen. Det er langt fra første gang, han rykker ud, fordi Sønderborg Kommune ikke følger reglerne.
Peter er glad for sin efterskole
I hverdagen er Peter på efterskole på Nordfyn og det har han det rigtigt godt med.
“Jeg skal i gang med andet år af mit STU-forløb”, siger Peter Kragh til SønderborgNYT. STU er en særliogt tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov. Forløbet skræddersyes til den enkelte elev og skal gøre den unge klar til voksenlivet. Altså er det ikke en forlængelse af folskeskolen.
Preben og Peter Kragh sidder og venter på søndag, hvor det er tid til at køre tilbage til skolen.
Peter Kragh har altid gået i specialklasser og har aldrig været til eksamen.
“Men jeg kan godt lide min efterskole og det er fordi jeg er sammen med de andre på skolen”, siger han. Med andre ord er han i hverdagen sammen med andre unge, der heller ikke har det let og de allesammen synes, at det med tal og bógstaver er ret uoverskueligt.
“Om et år vil jeg gerne til en produktionsskole og lære noget helt nyt. Det skal være en skole, jeg kan bo på, så jeg kan lære, hvordan det bliver, når jeg selv får en lejlighed”, siger Peter.
