Sønderborg Statsskole åbnede dørene til et velbesøgt Åbent hus i Statsskolehallen

Elever præsenterer uddannelsesmuligheder. Pressefoto
Elever præsenterer uddannelsesmuligheder. Pressefoto
16. januar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Tirsdag aften åbnede Sønderborg Statsskole dørene op til et velbesøgt Åbent hus arrangement.

”Vi er glade for, at så mange havde lyst til at komme og besøge os, se skolen og høre om alt, hvad vi kan tilbyde. Det gør mig glad og stolt at se skolen på en aften som i aften, hvor alle medarbejdere og op mod 200 af vores elever har været med til at skabe en fantastisk ramme og præsentere vores skole på en helt fantastisk måde. Vi håber, at gæsterne har haft en god aften, og at vi ser mange af dem igen til august”, siger rektor Ole Kamp Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rektor Ole Kamp Hansen bød for første gang velkommen til et Åbent Hus i Statsskolens nye hal, Statsskolehallen. I sin tale lagde han vægt på, at det er helt naturligt at være i tvivl om, hvilken uddannelsesvej man skal vælge, når man er 15-16 år gammel, og at man højst sandsynligt ikke ender der, hvor man tror, man gør.

Ole Kamp Hansen præsenterede herefter Statsskolens STX- og HF-uddannelser, som begge giver en bred viden, mange muligheder og åbner alle døre til de videregående uddannelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Statsskolen er en stor skole, hvilket gør, at vi har mulighed for at udbyde en bred vifte af studieretninger, fagpakker og valgfag samt tilbyde mange aktiviteter ved siden af undervisningen”, sagde rektor Ole Kamp Hansen.

Fællesskabet var også et centralt tema i aftenens elevtale, som blev holdt af Nick Lucas Wolf Höflich. Også han lagde vægt på det svære valg af uddannelse, men understregede også, hvor vigtigt det er at give det en chance, selvom det kan være svært i starten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter første del af aftenens program i Statsskolehallen blev eleverne vist rundt på Statsskolen og introduceret til fagene, studieretningerne og de mange elevaktiviteter og udvalg, mens forældrene blev inviteret til kaffegrupper og fik informationer målrettet dem.

Aftenen blev afsluttet med en messe i skolens festsal, hvor det var muligt at høre mere om blandt andet skolens eliteidrætstilbud, støttetilbud, elevudvalg samt særlige faglige tilbud og talentprogrammer.

Hvis man ikke havde mulighed for at deltage, eller måske har brug for mere information, er det muligt at booke en tid hos en studievejleder eller få en rundvisning via Sønderborg Statsskole hjemmeside. Det skriver Sønderborg Statsskole i en pressemeddelelse.

18. februar 2025 Debat, Samfund, Sønderborg

Læserindlæg: SONFOR mangler åbenhed – en lukket fest for de få?

18. februar 2025 Debat

Jørgen Jørgensen, Nordborg og medlem af SF-Sønderborg, skriver Læserindlæg: De sidste par dage har der i offentligheden været en meningsudveksling mellem lokale borgere og Sonfor om overløb af kloakvand til en bæk ved Surløkke. Forurening er selvfølge ikke godt, og må ikke ske. Direktøren for Sonfor har derfor forsvaret sin virksomhed. Men hvem er Sonfor […]

Læs mere...