Sønderborg Statsskole er Danmarksmestre i futsal

Drengene tager DM guldet for tredje gang på fire år. Privatfoto

Drengene tager DM guldet for tredje gang på fire år. Privatfoto

6. marts 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Statsskole kan igen kalde sig Danmarksmestre i futsal for gymnasier for efter en turnering med hold fra hele landet lykkedes det skolens drengehold at spille sig helt til tops og sikre guldet ved finalestævnet i Odense.

Det er tredje gang på fire år, at holdet vinder mesterskabet, og med sejren er Sønderborg Statsskole nu det mest vindende hold i turneringen.

Vejen til guldet begyndte ved regionsstævnet, hvor holdet kvalificerede sig til finalerne. Omkring 30 gymnasiehold deltager hvert år i mesterskabet, som først afgøres gennem regionale stævner. Herfra går de bedste hold videre til finalestævnet, hvor Danmarksmesteren findes.

Artiklen fortsætter under annoncen

I semifinalen ventede Randers, som Statsskolen tidligere i turneringen havde tabt 4-0 til i puljespillet, men denne gang blev kampen en helt anden, da Statsskolen spillede disciplineret og kontrolleret og fik vendt nederlaget til en sikker sejr.

Finalen mod Frederiksberg Gymnasium udviklede sig dramatisk. Statsskolen bragte sig foran 1-0 og havde længe kontrol over kampen, men få sekunder før slutfløjt fik Frederiksberg et straffespark og udlignede til 1-1. Dermed måtte kampen afgøres i tre minutters forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her lykkedes det Sønderborg Statsskole at score det afgørende mål og sikre endnu et Danmarksmesterskab efter en turnering, hvor både sammenhold og vilje spillede en afgørende rolle, oplyser Sønderborg Statsskole.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...