Sønderborg Statsskole inviterer til åbent hus i deres nye idrætshal på Ringriderpladsen

Sønderborg Statsskole inviterer til åbent hus. Arkivfoto
Sønderborg Statsskole inviterer til åbent hus. Arkivfoto
DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Statsskole glæder sig til at åbne dørene for kommende elever, deres forældre og andre interesserede tirsdag den 14. januar 2025 kl. 19.00.

Arrangementet starter i den nye idrætshal, Statsskolehallen, på Ringriderpladsen. Efter en fælles indledning i Statsskolehallen inviteres både elever og forældre over på Statsskolen på Kongevej. Her vil det være muligt at se skolen og møde skolens elever og ansatte, skriver Sønderborg Statsskole i en pressemeddelelse.

Udover at opleve skolens stemningsfulde bygninger vil der være mulighed for at høre mere om, hvordan det er at være elev på Statsskolen, samt om STX- og HF-uddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statsskolen tilbyder byens største STX-uddannelse med et bredt udvalg af studieretninger og valgfag inden for alle områder, f.eks. naturvidenskab, idræt, musik, samfundsfag, økonomi og sprog.

HF-uddannelsen på Statsskolen er næsten lektiefri. Her gives der ingen årskarakterer, og Statsskolen tilbyder fem fagpakker, der er målrettet videregående uddannelser, såsom sygeplejerske, lærer, pædagog og markedsføringsøkonom.

Uanset om man vælger STX- eller HF-uddannelsen på Statsskolen, bliver man en del af det unikke sociale miljø på byens største gymnasium. Her er der plads til alle og et fantastisk fællesskab på tværs af årgange, skriver Sønderborg Statsskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til åbent hus-arrangementet kan du høre mere om skolens traditioner og aktiviteter, som f.eks. skolens fødselsdag, romatchen, musical, Manager, naturvidenskabsfestival, studieture og alt det andet, som – ud over undervisningen – gør de 2 eller 3 år på Statsskolen til en lærerig, spændende og udviklende tid med plads til at være sig selv i et fællesskab for alle.

Der vil også være mulighed for at få afklaret spørgsmål om Sønderborg Statsskoles studiestøttetilbud, såsom lektiehjælp, studievejledning, læsevejledning, matematikvejledning og mentorstøtte. Derudover kan du få indsigt i skolens talentprogram for elever, der ønsker ekstra udfordringer, samt i skolens mange udvalg og foreninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til åbent hus-arrangementet tirsdag den 14. januar 2025 kl. 19.00 kan du også høre mere om skolens tilbud til eliteidrætsudøvere. Sønderborg Statsskole er desuden det eneste gymnasium i byen, der er Team Danmark Partnerskole og en del af Danske Eliteidrætsgymnasier.

Du kan læse mere om åbent hus arrangementet her.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

14. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Oplev 103 gratis naturoplevelser i Sønderborg

14. februar 2025 Samfund

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune er nu udkommet, og i år byder den på hele 103 ture og arrangementer i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg og de grønne foreninger. Alle arrangementerne er gratis og giver mulighed for at opleve den lokale natur på tæt hold. “Naturkalenderen for 2025 indeholder 43 spændende ture, som sætter fokus på den […]

Læs mere...