Sønderborgs tennisspillere tabte alle kampene

Mads Elholm måtte pakke sammen efter 6.5 times match uden sejre. Foto: STK
Mads Elholm måtte pakke sammen efter 6.5 times match uden sejre. Foto: STK
20. november 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Man kan ikke tabe 0-6 og så fortsat påstå, at man var tæt på. Men man kan godt tabe med det resultat i matchen og så alligevel have gjort det rigtig flot i de enkelte kampe og der føle at man var tæt på.

Sønderborg Tennis Klub, STK, var lørdag oppe imod en af de helt store klubber, Gentofte, så det var ingen overraskelse at det bliver svært. Sønderborg spillerne havde dog sat sig for, at de ville yde deres bedste og kæmpe for hver ’eneste pind. Det gjorde de.

Maximilian Todorov gjorde det rigtig flot i første herresingle mod Christian Sigsgaard. Et enkelt brud i hvert sæt var nok til at afgøre kampen til Gentofte spillerens fordel. De to spillere fik virkelig testet hinandens baghånd, den ene med en teknisk sublim en hånds og den anden en kraftfuld to hånds. Det blev nogle meget flotte og seværdige dueller, skriver Sønderborg Tennisklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anden single spillede den teknisk dygtige STK spiller Mads Elholm mod Gentoftes fysisk meget stor Jesper Jørgensen. Mads Elholm holdt fast i sit tekniske serv and volley spil og lykkedes ind igennem første sæt med at få den lange Gentofte spiller til at skulle “grave flade slag op” som Sønderborg spilleren så kunne afslutte til et 7-5 resultat. I andet sæt vandt Gentofte spillerens fysik og kampen skulle i Match tiebreak. STK spilleren kom godt fra start, men et par marginaler gik den forkerte vej og kampen blev tabt 7-5, 3-6, 7-10.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke plads til fejl

Det er ikke kun i international tennis at nogle af de modne herre ’hænger i’. Gentoftes verdensmester i double +40, Kasper Warming, er en af dem. Sønderborgs Andreas Wejs måtte derfor igen ind i en kamp, hvor modstanderen skulle slås og hvor ingen lette fejl blev givet. Det blev en flere timers lang ’krig’ med meget seværdig tennis. I begge sæt havde Sønderborgspilleren sine chancer, men mod en modstander som ikke gav noget væk og som formåede at hale de store point hjem, når det spidsede til. Begge sæt måtte i tiebreak og begge sæt blev afgjort med mindst mulig margin og med sætbold til STK i andet sæts tiebreak, 6-7, 6,7.

Artiklen fortsætter under annoncen

I fjerdesinglen skulle Alexander Gjesten op i mod et af landets store hårdtslående ungdoms talenter. Fejlraten hos den unge Gentoftespiller udeblev og det blev et 2-6, 0-6-nederlag til STK.

To doubler

Så var håbet de to doubler, som STK i de to første opgør har formået at hive hjem. Første herredouble var på en ’stor opgave’ mod de to stærke double spillere Christian Sigsgaard og Kasper Warming. STKs Maximilian Toderov og Alexander Gjesten spillede flot og bed dig pænt fra sig, men tabte 2-6, 4-6.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mads Elholm og Andreas Wejs skulle så slette nullet i matchen, men formåede det ikke. Den unge juniorspiller viste skræmmende styrke og slog i bogstaveligste forstand lige op igennem STKs to ellers meget rutinerede net-spillere. Et tabt brud i hvert sæt og dermed 3-6, 3-6.

Hermed taber STK 0-6 og selv om holdet har sejre i de to første kampe, så banker kampen om at undgå nedryknings pladserne sig allerede på.

Dødsyge rammer

Derfor et desto mere ærgerligt resultat i nogle triste rammer. Meget beskæmmende, at så flot og underholdende tennis ikke har nogen interesse for de mange københavnske tennisspillere. Dødsyge rammer med få fremmødte forældre og forsinkelse pga. en juniorkamp, stod i skærende kontrast til den opbakning som Sønderborg holdet møder på hjemmebanen i hallen, hvor ca. 200 tennisinteresserede nød oplevelsen af elite tennis i de to første runder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holdets næste kamp er på udebane den 14. januar mod KB, inden der igen venter to helt afgørende hjemme kampe mod B93 og HIK.

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...