Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer ny sæson og ny æresdirigent

Alevtina Ioffe får ny rolle i orkestret

Foto: Candy Welz

Alevtina Ioffe får ny rolle i orkestret

Foto: Candy Welz

12. april 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Store internationale solister, nye koncerter og et orkester i tydelig fremgang er noget af det, der venter publikum i den kommende sæson, når Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer et program, hvor både kendte navne og nye talenter får plads, og hvor ambitionerne rækker ud over landsdelen.

Sæsonen byder samtidig på en ny rolle i orkestret, som peger fremad, for Alevtina Ioffe indtræder som æresdirigent. Hun har en international karriere med opgaver i blandt andet Berlin, Paris og Seattle, og hun har allerede haft et tæt samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser i høj grad frem til at arbejde tættere sammen med orkestret, som efter min mening befinder sig midt i en stor kunstnerisk og kulturel forandring. Orkestret er ved at udvikle sig til et af de førende regionale orkestre i Skandinavien, og jeg tror på dets store potentiale”, siger Alevtina Ioffe i en pressemeddelelse.

Sønderjyllands Symfoniorkester har de seneste år oplevet stigende interesse fra publikum, og billetsalget er alene i 2025 steget med mere end 20 procent. I den kommende sæson bliver der blandt andet satset på tre nye serier med fokus på både store solister, nye navne og markante stemmer, samtidig med at orkestret fortsætter arbejdet med at tiltrække internationale profiler.

Artiklen fortsætter under annoncen

På programmet er blandt andre Christian Tetzlaff, Daniel Müller Schott og Baiba Skride, og publikum kan se frem til værker af blandt andre Beethoven, Bartók, Elgar, Mozart og Mahler.

Sæsonen byder også på en uropførelse af Anders Koppel i anledning af hans 80 års fødselsdag, ligesom der er lagt op til et samarbejde med NDR Vokalensemble om Bachs Matthæuspassion.

“Jeg glæder mig over at præsentere en sæson, der giver sønderjyderne klassisk musik i verdensklasse. Det er min ambition at bygge et program, der både viser, at orkestret kan tiltrække de bedste dirigenter og solister, men også giver plads til de kommende stjerner”, siger musikchef Adam Stadnicki.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyllands Symfoniorkester kommer som sædvanlig rundt i hele regionen og spiller i alt i 17 byer i løbet af sæsonen. Samtidig fortsætter samarbejderne med både danske og tyske aktører og andre dele af musiklivet i området.

Hele programmet kan ses på Sønderjyllands Symfoniorkesters hjemmeside hvor der også er åbnet for billetsalget.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...