Sønderjysk Almanak sætter fokus på efterskolen i år

Der blev spalteplads til Gråsten Landbrugsskole i Sønderjyske Almanak 2024
Der blev spalteplads til Gråsten Landbrugsskole i Sønderjyske Almanak 2024
31. oktober 2023 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Med tanke på det nye udspil om ændringer i Folkeskolen har årets tema i almanakken fået en lidt uventet aktualitet

Hvad kan efterskolen? Blandt andet dét kan man læse om i Sønderjysk Almanak 2024, som udkommer 8. november. En forældreundersøgelse fra 2022 siger, at de unge mennesker har taget både personlige og faglige kvantespring i løbet af deres efterskoleophold. En anden undersøgelse dokumenterer et lavere frafald på ungdomsuddannelserne blandt de unge, der har gået på efterskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anledning af efterskoletemaet, har vi valgt at præsentere alle tre vinderartikler fra Skoleforeningens artikelkonkurrence for efterskoleelever og sammen med en artikel fra en tidligere efterskoleelev får læserne et levende billede af efterskolelivet og hvad det har betydet for forfatterne.

Har efterskolen sejret sig ihjel? Forstander Tommy Mikkelsen kaster i sin artikel et kærligt og kritisk blik på efterskolens udfordringer nu og i fremtiden. Endelig er der også portrætter af to meget forskellige efterskoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

En slags jubilæer

Det første er et ældre et af slagsen, nemlig 175 året for Grundloven, hvor Hans Schultz Hansen fortæller historien med en sønderjysk vinkel. Årets skole, som i år er Gråsten Landbrugsskole, fylder 100 år og er en levende skole med både traditionelle landbrugsuddannelser og ungdomsuddannelser. Endelig er der et lidt nyere ’jubilæum’: 25-året for orkanen i 1999. Mon ikke de fleste kan huske, hvor de befandt sig sig den 3. december 1999? I to artikler kan man læse om orkanens hærgen i Syd- og Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af de faste indslag er der prologen på sønderjysk, der beskæftiger sig med ytringsfrihed fra forskellige vinkler og ’For 50 år siden’, der beskriver 1974 som et år med inflation, energikrise og katastrofestemning.

Man kan også læse om årets ildsjæle, bla. Arne Lorenzen fra Kegnæs, der hjælper skoler i Rumænien, og ’En god historie fra ’arkivet’.

Endelig kan man som sædvanlig blive klogere på dagenes navne, solens op- og nedgang og højvandstiderne samt orientere sig i Håndbog og Vejviser bagest i almanakken.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...