Sønderjysk Forsikring og VASS-POINT skal arbejde sammen

27. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Forsikring og VASS-POINT har netop indgået en flerårig samarbejdsaftale, der medfører, at Sønderjysk Forsikring fremover forsikrer forhandlerforeningens medlemmer og deres medarbejdere og tilbyder forsikringsprodukter, målrettet køberne af Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT i hele landet.

”Det er en fælles tro på den gode og personlige service, der har bragt os sammen”, siger Frank Abel, administrerende direktør i Sønderjysk Forsikring.

”Vi oplever i stigende grad interesse og efterspørgsel fra brancheorganisationer og virksomheder på forsikringsløsninger, der målrettet følges op på af faste medarbejdere med kendskab og tilknytning til den enkelte kunde. Det er det, vi i Sønderjysk Forsikring er kendetegnet ved, ”siger Frank Abel i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er noget Michael Mikkelsen, indkøbschef hos VASS-POINT, kan nikke genkendende til.

”Det har været efterspurgt, og det har vi naturligvis lyttet til i vores søgen efter en ny partner på forsikringsområdet. Aftalen med Sønderjysk Forsikring sikrer vores medlemmer faste teams af assurandører, taksatorer og kunderådgivere, Herudover udbydes produkter, der tilpasses netop vores medlemmers forretninger, der hele tiden mødes med nye krav og behov fra kunderne, branchen og kredsen af importører”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har oplevet, at Sønderjysk Forsikring har haft en professionel tilgang til samarbejdet, hvor selv direktionen har involveret sig fra starten af forhandlingerne, hvilket viser, at Sønderjysk Forsikring virkelig ville os. Selvfølgelig skal priserne være konkurrencedygtige, men først og fremmest skal den service, tillid og kvalitet, som Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT er kendt for, kunne leveres, og der mener jeg, at vi med aftalen med Sønderjysk Forsikring, kommer til at stå rigtig stærkt, og så gør det jo heller ikke noget, at Sønderjysk Forsikring er ejet af kunderne”, siger Michael Mikkelsen videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Produkterne til VASS-POINTs servicepartnere og forhandlere, kan ikke alene tilpasses den enkelte forretning, de kan også brandes og markedsføres for den enkelte forretning eller det enkelte bilmærke overfor kunderne”, fortæller Frank Abel.

Varigheden af aftalen holder Sønderjysk Forsikring og VASS-POINT for sig selv, men Frank Abel fortæller, at der for samarbejdet er fastsat en række ambitiøse mål og succeskriterier, der gør, at vi på begge sider af bordet skal lægge os i selen og foretage store investeringer, såvel økonomisk som tidsmæssigt – derfor er aftalen også, at samarbejdet skal løbe over en længere årrække.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...